Anmeldelser

Efterfølgeren i E.L. James’ erotiske Fifty Shades-univers er fantastisk underholdende. Desværre er det ikke på den gode måde.

Det tredje ranglebær i rækken er blottet for den mindste ambition om at være mere end et hurtigt fix af urin-, splatter- og mobbehumor.

Ole Bornedal forsøger at forene ægteskabskomedie og provinssatire, men glemmer den vigtigste regel for komedier: At vi skal holde af personerne.

Undercover sætter prikken over i’et for et svagt dansk film år og tager prisen for årets klammeste og dårligste film.

Eva Tind forsøger at fremmane ”die Asta” i et bizart dødskult-portræt, der ikke har den fjerneste sans for datiden eller stumfilmdivaens talent.

Spanske Julio Medem skræller de sidste lag af sin værdighed med en soap, som er selvskummende og syntetisk ud over alle bredder.

Opdatering af 90’er-hyggelig sitcom er en tåbelig idé, der for fans af den gamle serie må føles som at se nogen forgribe sig på et familiemedlem.

Fjerde, fortvivlende uopfindsomme film om Alvin og de frække jordegern er alt for meget, men alligevel alt for lidt.

I Pixels angriber Pac-Man, Donkey Kong og andre figurer fra de klassiske arkadespil Jorden. Filmen er akkurat lige så dum og håbløs, som den lyder.

Dansk undergrundsfilm om en bums på en bænk er lemfældigt sammenstykket af klichéer og påført et tykt lag selvhøjtidelig soap-stemning.

Far til fire-instruktøren Claus Bjerre og tre unge skuespillerspirer følger nøje manualen for en improviseret dansk artfilm. Resultatet er forbløffende uerotisk og utroværdigt.

Bægeret flyder over med forcerede optrin og moraliserende lektioner i Rob Reiners komedie om kærlighed i den tredje alder.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

Nok har denne krigsskildring været Ungarns Oscar-kandidat, men mage til ubehagelig og hovedløs film skal man lede længe efter.

Queer cinema-provokatøren Bruce LaBruce har kastet sig over et nyt tabu – sex med ældre mennesker – men det eneste provokerende er det virkelig ringe skuespil.