Klassefesten 3: Dåben

Andreas rider måske sammenlagt femten sekunder på en hest, før han opgiver. Den bringer ham ikke rigtigt hurtigere frem, så hesten har overhovedet ingen betydning for historien. Den er der udelukkende, så Anders W. Berthelsen kan ømme sig over sine nosser, mens han bumper af sted i hestesadlen.

Det er ikke sjovt. Og det er Klassefesten 3: Dåben heller ikke på noget tidspunkt. Den skal bare overstås.

Andreas ekskone (Therese Glahn) har fået et barn, og de nybagte forældre har bedt ham om at være gudfader. Det er af hensyn til Andreas søn Victor fra det forliste ægteskab, for den nybagte storebror elsker sin lillesøster. Hvis Andreas er gudfar, er de en slags familie.

Det er egentlig rigtigt sympatisk.

Men Andreas tager det som en hån fra den nye mands side (Nikolaj Steen), så han raser og klynker over det i næsten hele filmen. Samtidig får hans far en blodprop i hjernen, der paralyserer ham, men det er bare til besvær og fører ikke til en eneste refleksion over far-søn-forholdet – heller ikke forholdet til Andreas egen søn.

Så da vennerne Niels (Nicolaj Kopernikus) og Thomas (Troels Lyby) hiver Andreas med på singlehøjskole, i håbet om at han i løbet af nogle dage kan score en lækker kæreste, som han kan vise frem til barnedåben, så har de farfar med på slæb. Men glemmer ham hele tiden. Og sætter ild til ham.

Jeg kan virkelig godt lide de tre hovedrolleindehavere. De plejer at være dygtige og er nogle af Danmarks fermeste skuespillere – men det virker ikke engang, som om de selv har haft det sjovt med at lave den her film.

Det kunne ellers have været en formildende omstændighed, som det for eksempel var med den amerikanske dommedagskomedie This is the End, hvor ægte venner som Seth Rogen, James Franco og Co.’s fornøjelse ligefrem vælter ud af lærredet, selv om historien er komplet tosset.

Instruktør Birger Larsen har ikke tidligere været ind over Klassefesten-universet, men han er sådan en sikker all round-instruktør med blandt andet Lad isbjørnene danse og Karlsvognen på cv’et foruden flere danske tv-serier. Men her er han ret anonym. Filmen virker som ren business, der er slet ingen kærlighed fra nogen, hverken foran eller bag kameraet. Et rigtigt kynisk og fantasiløst produkt.

Men de to forrige film har været kassesucceser, og den nye skal nok også blive det. Filmens budget har været knap tyve millioner, og den er flot, velcastet, velproduceret og alt det – men indholdet er lige omkring 0 kroner værd.

Historien er utroværdig fra ende til anden. De tre venner kommer i den ene absurde situation efter den anden. De udgiver sig for læger og står med fingrene i Nillers anus, skifter voksenble på den paralyserede bedstefar i en hestetrailer og barberer en baby skaldet.

Men det værste er, at den store hovedrolle Andreas er dybt usympatisk. Han er et selvoptaget, charmeforladt røvhul, en dårlig ven, en dårlig søn og en sindssygt dårlig far.

Jeg var i så dårligt humør, da jeg forlod biografsalens mørke, at jeg skrev rasende beskeder til min kammerat. Han spurgte, om der i det mindste var noget nøgenhed i filmen.

Det er dér, ligesom der også har været i de foregående to film. Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus i hovedrollerne er ikke blege for at vise deres kroppe frem.

Det fortjener de ros for. Rart, at det ikke altid er smukke kvinder, der skal vise bart frem, men også kan være midaldrende mænd. Drengerøve ville dog nok have sat pris på nogle lækre, bare damer.

I stedet er der rigeligt udsyn til en pik, der bliver hevet så meget i, at den mest af alt minder om sådan noget kasteslim, man kan købe i legetøjsbutikker. Kaster man det på en glat flade, er det svært at hive af igen.

Den her film er også svær at hive af nethinden. Ulykkeligvis.