Anmeldelser

Buddy-komedie byder på sjove gæsteoptrædener, men lider af dårligt skuespil og mangel på kemi mellem hovedrolleindehaverne.

Sympatisk sommerferiefilm skal nok vække glæde hos de mindste børn, men den voksne ledsager skal forberede sig på et banalt trummerum.

Biopic om Hank Williams opremser uopfindsomt fakta, årstal og personer. Og Tom Hiddleston fremstår for nydelig til at være alkoholiseret countrystjerne.

I Jaco Van Dormaels sorte komedie er Gud et dumt svin, der bor i Bruxelles. Men trods en sjov idé følger tanke og handling ikke hinanden.

Dragemor Daenerys fra Game of Thrones bobler over af glæde i romantisk komediedrama med umanerligt overspil og massive virkemidler.

Warcraft invaderer filmverdenen i en fantasykliché af en franchise-kickstarter, der i stedet for at fungere som appetitvækker får én til at længes efter the end.

Storsælgende bog fra Sverige er nu overført til det store lærred, ligeledes på svensk – men det er en triviel, bittersød komedie, som aldrig bliver rigtigt vedkommende.

Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.

Netflix’ første serie på fransk ønsker brændende at være House of Cards på europæisk, men Depardieus borgmester er for blid og serien for tandløs efter amerikansk standard.

I sin portrætbog om Asta Nielsen kommer Eva Tinds egen historie til at skygge for hovedpersonen, som hun mangler kritisk distance til.

Jennifer Aniston og resten af det veloplagte skuespilhold kan ikke redde Mother’s Day fra at ende som en ligegyldig gentagelse.

Gyser om en skræmmende porcelænsdukke behersker genrekonventionerne, men ambitionerne er lave og slutningen decideret latterlig.

Russisk debutant viser alt fra sin hovedpersons synsvinkel i frenetisk actionfilm. Eksperimentet havde fortjent et bedre manuskript.

De standhaftige er et selvmedlidende melodrama, hvor personerne stryges med hårene, når de fortjener at få en verbal lussing.

Gerard Butler myrder terrorister på mere eller især mindre opfindsom vis i ligegyldig actionfilm, hvis eneste formildende omstændighed er Morgan Freemans smil.

Når vi endelig laver en zombiefilm i Danmark, hvorfor skal det så gøres halvhjertet?