Angry Birds Filmen

Smartphone-spillet Angry Birds er med mere end tre milliarder downloads af de forskellige versioner det mest downloadede mobilspil nogensinde.

Man kan derfor godt forstå, at spillets finske skaber Rovio har slået pjalterne sammen med Hollywood-maskineriet og forvandlet universet til en vaskeægte familiefilm i 3D.

Grundlaget for filmudgaven af Angry Birds består af et simpelt spørgsmål: Hvorfor er fuglene egentlig så vrede? Med det udgangspunkt spinder filmen så ellers hele sin handling som en slags forhistorie til selve spillet.

På en isoleret og fjerntliggende ø bor Red (Sigurd Holmen le Dous) sammen med resten af fuglene fra Angry Birds-universet. De lever lykkeligt og i harmoni med hinanden undtagen Red, der har et iltert temperament og er lidt af en sortseer.

Det kan fuglesamfundet ikke tolerere, så de sender Red på et kursus, hvor han skal lære at beherske sin vrede. Her møder han Chuck (Ruben Søltoft) og Bomb (Mikkel Vadsholt), der har samme problem.

Samtidig ankommer et mystisk skib fuld af grønne grise til øen. De er ledet af den karismatiske Leonard (Lars Hjortshøj), der charmerer og smigrer alle fuglene, men som i virkeligheden har ondskabsfulde planer.

Da grisene begynder at stjæle fuglenes æg, er Red, Chuck og Bomb de eneste, der fatter mistanke, og med deres vrede og opfindsomhed må de nu redde fuglenes æg fra de grønne grise.

Der er masser af veloplagte påfund i det fantasifulde univers, men de drukner desværre i en alt for overlæsset og uoriginal film.

Angry Birds Filmen er naturligvis lavet til børn, og der vil den givetvis også vække begejstring. Men voksne vil have svært ved at se det charmerende eller sjove i den.

Dialogen er spækket med små vittigheder og kække bemærkninger, der nærmest er demonstrativt platte. For eksempel vader filmen konstant rundt i fuglejokes og ordspil som ”av min gump” og ”skal du have et fuglebad”.

På billedsiden er Angry Birds Filmen et æstetisk festfyrværkeri af pang- og pastelfarver, som lægger sig naturligt op ad spillets udtryk. Tempoet er kolossalt højt, og handlingen tager sig ikke mange øjeblikke til at puste ud, før det nye gakkede indslag trænger sig på.

Filmen springer rundt mellem forskellige scener, der i bedste fald kun hænger løst sammen. Det betyder også, at enkelte dele af Angry Birds FIlmen er moderat underholdende, men som helhed bliver en utilfredsstillende oplevelse.

Stemmerne i den originale udgave leveres af markante navne som Jason Sudeikis, Peter Dinklage (fra Game of Thrones) og Sean Penn, og med spillets popularitet i ryggen skal Angry Birds FIlmen nok trække mange mennesker i biografen.

I den dansksprogede udgave er stemmerne da også godt valgt og sikkert udført af blandt andet Sigurd Holmen le Dous, Ruben Søltoft og Lars Hjortshøj, der flot forsøger at forvalte de ellers gumpetunge replikker.

Men undervejs bliver man træt af den endeløse række af klichéer og ligegyldige floskler, manuskriptet konstant kredser omkring. Uden antydning af elegancen bliver pointerne tværet ud i hovedet på publikum.

Fans af spillet vil måske finde det interessant at vide, hvorfor fuglene er så vrede i Angry Birds. Men med den spinkle fortælling, filmen disker op med, kunne det hele lige så godt være kogt ned til en ti minutters kortfilm. Angry Birds Filmen virker som en ligegyldig og anstrengende undskyldning for at udnytte det populære univers.