Anmeldelser

Med godt skuespil og kontemplativ mystik kommer ny serie om en religiøs bevægelse langsomt, men fascinerende fra land.

Med godt skuespil og indimellem noget anstrengende fortæller polsk film den autentiske historie om en mand, der er ved at miste synet.

Gerard Butler myrder terrorister på mere eller især mindre opfindsom vis i ligegyldig actionfilm, hvis eneste formildende omstændighed er Morgan Freemans smil.

Argentinas Oscar-vinder har mistet sin mørke melankoli i amerikansk remake, der garnerer krimihistorien med et terrortema.

Når vi endelig laver en zombiefilm i Danmark, hvorfor skal det så gøres halvhjertet?

Frankrigs Oscar-nominerede Mustang er et både rørende og oprørende drama om fem unge kvinder, der bliver knægtet under den fundamentalistiske islam.

Årets finske Oscar-bud – om læreren, der kæmper imod det Sovjetiske system – hæver sig over klichéerne med en forfriskende underspillet stil.

Efterfølgeren til den romantiske hit-komedie fra 2002 er en sølle omgang plat humor, der glemmer, at personerne er blevet omkring femten år ældre.

Konfrontationen mellem de to største superhelte er en klodset, støjende og endeløs fuser.

Terrence Malick har på sine ældre dage skruet gevaldigt op for produktiviteten, men tomheden gemmer sig bag den smukke og intellektuelle facade.

Sidste sæson af Downton Abbey er en rosenrød omgang, men med så mange elskede personer ville andet faktisk også være ubærligt.

Marvel og Netflix rammer igen plet. Første halvdel af sæsonen er tv-kunst, der med nye personer sætter spørgsmålstegn ved den blinde superhelts selvtægt.

Tilda Swinton og Ralph Fiennes er prægtige ned i de mindste detaljer i pikant drama og krimi på en italiensk ferieø.

Room griber om struben på én og presser tårerne frem i øjnene, så selv Lars Bukdahl, der ellers er en inkarneret modstander af følelsesmanipulation, må overgive sig.

Spanske Julio Medem skræller de sidste lag af sin værdighed med en soap, som er selvskummende og syntetisk ud over alle bredder.

Film nummer tre af fire i Divergent-serien er lige så idiotisk som sine forgængere – og langt mere kedelig.