Trailers
13. apr. 2026

Aphaca – Brug for hinanden

De sædvanlige øvelokaleskænderier fra fortidens bandfilm er skiftet ud med opmuntrende ord imellem fire unge mænd i traileren til dokumentar om popgruppen.

Af Frederik Hoff

De fire herrer i popgruppen Aphaca er kun i starten af tyverne, men har allerede spillet sammen i otte år og er lynhurtigt blevet et af Danmarks største bands.

Siden ottende klasse har Rumle, Bertil, Bertram og Noah prioriteret musikken over alt andet, og de seneste par år er hits som Smelter under månen, En drøm om et menneske og Hjertet på gaden trængt igennem til danskerne.

”32 procent fravær i religion,” er en af bandmedlemmerne nået op på i løbet af gymnasietiden. Man må vist højest have ti. ”Jeg skal ikke buge de der karakterer til noget,” vurderer keyboardspilleren Bertil Engberg Nielsen.

I løbet af dokumentaren Aphaca – Brug for hinanden får han ret. Filmen følger bandet hele vejen til toppen, i klasselokalet, øvelokalet og på scenen foran tusindvis af mennesker.

Instruktøren Emil Næsby Hansen har før bevist sit værd som nærgående flue på væggen med kærlighedsdokumentaren Skjold & Isabel. Til et arrangement i cinemateket i februar tøvede han med at kalde musikfilmen for et ”generationsportræt,” men den nye trailer peger faktisk i den retning.

Vi møder fire unge mænd, der har sprunget mange af ungdommens fornøjelser over for at præstere på højeste niveau, og især to af dem lader til aldrig at være tilfredse.

Men som titlen slår fast, handler filmen om at have brug for hinanden. I stedet for de sædvanlige råbeskænderier i øvelokalet, vi kender fra fortidens bandfilm, er her fire bløde drenge, der dyrker evnen til at lytte.

”Sidst, du var så nervøs, spillede du fucking godt,” får bassisten Bertram Ask Plauborg kærligt at vide før en koncert, hvor han har nerverne helt uden på tøjet.

Bassisten er måske lidt mere vant til filmkameraet end de andre, da han spiller en hovedrolle i afgangsfilmen fra Filmskolen, Under dine vinger, som var nomineret til Ekko Shortlist Awards 2025.

Aphaca – Brug for hinanden har biografpremiere den 13. maj.

Trailers
20. apr. 2026
På sporet af de tabte forældre

På sporet af de tabte forældre

Trailers
17. apr. 2026
Parwani og Marzouk anker til landsretten

Parwani og Marzouk anker til landsretten

Trailers
17. apr. 2026
Sara Omar vinder retssag mod Parwani

Sara Omar vinder retssag mod Parwani

Lee Cronin’s The Mummy
Trailers
16. apr. 2026

Lee Cronin’s The Mummy

I Was a Stranger
Trailers
16. apr. 2026

I Was a Stranger

Lille Amélie
Trailers
15. apr. 2026

Lille Amélie

Jenny – en historie om Lydmor
Trailers
15. apr. 2026

Jenny – en historie om Lydmor

Interne affærer: Sag 137
Trailers
14. apr. 2026

Interne affærer: Sag 137

Mest læste

På sporet af de tabte forældre
Trailers
20. apr. 2026

På sporet af de tabte forældre

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro