”Vi har taget menneskerettigheder for givet”

”Film skal underholde os, men samtidig skal vi kunne spejle os i dem og føle os forbundet til hinanden,” sagde Malene Blenkov, fiktionschef for Det Danske Filminstitut, til en opmærksom forsamling i Cinemateket den 3. februar.

Ved det halvårlige arrangement ”Film på vej” troppede folkene bag det næste halve års danske film op for at præsentere dem for pressen. Og flere af sæsonens mest interessante værker har netop fællesskab og tilhørsforhold som tema både foran og bag kameraet.

Et af dem er Phie Ambos dokumentar Ilden, Vandet, Jorden, Luften.

Den garvede dokumentarist, som blev nomineret til en Ekko Shortlist Award i 2023 med Organiseret vildskab, vender igen blikket imod klimasituationen.

Denne gang er fokus på samarbejdet mellem fire nordiske lande, Sverige, Danmark, Norge og Færøerne om at bekæmpe varslede miljøkatastrofer.

I filmen, som får premiere 23. april, repræsenterer ilden skovbrandene i Sverige, vandet er oversvømmelserne i Danmark, jorden skælver i Norge, og luften er de rasende storme i Færøerne.

Phie Ambo fortæller, at hvert land har haft sit eget produktionshold, der har optaget efter instruktørens detaljerede anvisninger. På den måde mindskes klimaaftrykket markant, da det ikke har været nødvendigt at flyve rundt mellem destinationerne.

Brug for hinanden
Cinemateket sitrer nærmest af spænding, da titlen på Emil Næsby Hansens dokumentar Aphaca – Brug for hinanden læses op. Men man mærker skuffelsen, da produceren Emil Wergeland stiller sig op uden det ekstremt populære band.

Gruppens bassist, Bertram Ask Plauborg Rasmussen, spiller den ene hovedrolle i den Ekko Shortlist-nominerede Under dine vinder, som også slutter med et Aphaca-nummer.

Emil Næsby Hansen imponerede med sin dokumentar om ung kærlighed, Skjold & Isabel, og interesserer sig fortsat for den unge generation.

”Vi har været påpasselige med at kalde det et generationsportræt,” siger Emil Wergeland i Cinemateket, hvor der også vises en scene fra filmen med forsangeren Rumle Kærså i færd med at komponere hittet En drøm om et menneske.

Melodien hænger i rummet resten af dagen og bliver måske ved helt til 13. maj, hvor filmen får premiere.

Fucked, men interessant
Jenny Rossander kendes bedst som musikeren Lydmor, der i 2024 også sprang ud som både forfatter til bogen Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen og instruktør med kortfilmen Altid/aldrig noget andet.

Samtidig er kun kendt for at råbe højt om ulighed, sexisme og skæve magtforhold.

Under optagelserne til dokumentaren Jenny – Et portræt af Lydmor, som har premiere 16. april, stødte hun selv ind i et kompliceret magtforhold, da hun indledte et forhold til instruktøren Sebastian Cordes.

Instruktøren har skrevet flere bøger og artikler i Ekko og samarbejdede med Rossander om Altid/aldrig noget andet. I Cinemateket fortæller han, at han under dokumentaroptagelserne hele tiden måtte opveje risikoen for enten at være en dårlig dokumentarist eller kæreste.

”Relationelt er det fucked, men kunstnerisk er det rigtigt interessant,” konkluderer Rossander selv med et glimt i øjet

Usynlige skikkelser
Den unge mand Lucky får i filmen af samme navn sit største ønske opfyldt i form af et dansk studievisum. Men der går ikke længe, fra hjulene kysser landingsbanen i København, til virkeligheden falder som en hammer.

Instruktøren Nitesh Anjaan har både en roman og to dokumentarer under bæltet, inklusive den roste Dreaming Murakami.

Med Lucky, der får biografpremiere 26. marts,debuterer han som spillefilminstruktør. I Cinemateket forklarer han, at hovedpersonen er baseret på en type mennesker, som huserede i hans barndomsværelse i Vanløse.

Her mødte instruktøren flere unge mænd, der i globaliseringens tidsalder kom hertil fra lande som Indien, Nepal og Bangladesh for at studere og skabe et bedre liv. Men deres skæbne var ofte skræmmende ens.

”Mennesker som Lucky lever nærmest i en parallel virkelighed uden for fællesskabet,” fortæller Nitesh Anjaan. ”De er usynlige skikkelser, som tømmer skraldespande, mopper gulve og vasker op efter os andre.”

Efter flugten
En anden dokumentarist, der springer ud som spillefilminstruktør, er Frederik Sølberg. I 2018 havde han premiere på slow cinema-værket Doel, der skildrer en belgisk spøgelsesby,

Fiktionsdebuten Hana Korea har taget seks år at lave i samarbejde med manuskriptforfatteren Sharon Choi, som har været tolk på Parasite-instruktøren Bong Joon-hos Mickey 17.

Hana Korea får premiere 27. august og handler om Hyesun, som flygter fra det brutale diktatur i Nordkorea til Seoul i Sydkorea.

”Der er lavet talløse tragiske historier om livet i Nordkorea, men ikke meget om, hvordan livet er efter flugten,” siger Frederik Sølberg i Cinemateket.

Filmens producer Sara Stockmann fortæller, at hendes danske selskab Sonntag Picture og det koreanske produktionsselskab Seesaw Pictures under udviklingen har arbejdet på lige fod, kaldet ”equal co-creation”.

”Jeg tror, det for nylig er gået op for os danskere, at vi har taget vores demokratiske menneskerettigheder for givet i lyset af det globale pres, vi er under,” sagde Sara Stockmann.