Hvorfor må fans ikke være sure?

Internettet har givet os muligheden for at dele vores glæde og vrede med hele verden, og det er især noget, kulturskabere får at føle.

Der er ikke noget som dedikerede fans, som kan diskutere ting nærmest i smadder, og vi elsker at dissekere smådetaljer og finde fejl – men også det modsatte, når elegante parafraseringer og sløjfer bliver bundet på historier.

Det virker dog, som om der er opstået en holdning til, at man ser ned på de sure fans, der højlydt giver udtryk for deres ærgrelse. Senest har vi oplevet et ramaskrig, da den sidste sæson af Game of Thrones løb over skærmene verden rundt.

Mange var skuffede og andre eddersplittende rasende over, hvordan de elskede figurers handling forløb. Og billeder af småfejl – som en glemt Starbucks-kaffekop på settet – spredte sig som løbeild på nettet.

Men hvorfor må fans ikke være sure?

Jeg er med på, at det er ekstremt, når der i skrivende stund er én million og 643.708 mennesker, der har skrevet under på, at Game of Thrones sæson 8 skal laves om.

Jeg hører selv til en af de mange, der blev smerteligt skuffet over slutningen på den episke fantasy-serie. Det har jeg også galpet op om til venner og familie. Men det er jo, fordi jeg elsker universet og går op i det med liv og sjæl. Mon ikke, at den samme kultur eksisterer blandt sportsfans?

Jeg tvivler på, at særligt mange anser underskriftsindsamlingen for at være seriøs. Den danner snarere et fællesskab for skuffelsen: Man er ikke alene med den!

Det er selvfølgelig at gå langt over stregen, når de bitre fans angriber skuespillere og instruktører personligt. At Kelly Marie Tran har måttet trække sig fra sociale medier, da hun blev chikaneret på grund af Star Wars: The Last Jedi, er for meget.

Man skal gå efter bolden, ikke manden, som de siger i sportsverdenen.

The Last Jedi film blev udskældt af mange fans, og i modsætning til Game of Thrones, var jeg vildt begejstret for det kapitel i stjernekrigs-sagaen.

Her kunne jeg godt blive træt af den ensidige retorik, og ja, jeg får verdens længste patter, når min glæde for en film bliver brugt som argument imod mig. Underforstået: Min mening tæller ikke, fordi jeg er positiv.

Men at nogle fans hader en film eller serie, ødelægger altså ikke min oplevelse af den. Og det er dér, hunden ligger begravet: Glade fans føler, at de sure tager noget fra dem.

Sure fans bliver af samme grund raskt væk afskrevet som utaknemmelige, hvis de er kritiske på den følelsesladede måde. Men lad dem dog!