Tre nomineringer gør ingen sommer

B.T.’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen, journalist på Avisen.dk Michael G. Madsen og ikke mindst direktøren for det hele, Henrik Bo Nielsen, Det Danske Filminstitut, er fremkommet med hver deres kommentar til dansk films stade.

Det er sket, efter Ekko præsenterede de barske realiteter i forbindelse med den dramatiske nedgang i internationale filmfestivalers bevågenhed over for dansk film.

Olav Skaaning Andersen mener, at den kreative krise i dansk film er aflyst. Det sker alene, på grundlag af at to danske film – The Look of Silence og Krigen – er blevet Oscar-nomineret, og at Vinterbergs Kollektivet er udtaget til deltage i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Berlin.

Michael G. Madsen, som kalder sig selv filmekspert, afblæser metaltræthed og pristørke i dansk film efter Oscar-nomineringerne.

Henrik Bo Nielsen tegner i sin nytårsklumme et komplet urealistisk rosenrødt billede af dansk films situation og forholder sig ikke til dansk films mange fundamentale problemer. Det er yderst bekymrende, idet Filminstituttets ledelse er blandt de få, der kan gøre noget ved det.

Film udspringer historisk af gøgl på markedspladser, hvor der ikke blev tænkt langt ud i fremtiden. Man kan roligt fastslå, at filmbranchen ikke har bevæget sig ret meget fra det stade. Beklageligvis har den kortsigtede tænkning også ramt folk som kommenterer filmbranchen.

Jo, det er da flot, at spillefilmen Krigen er blevet Oscar-nomineret, og at Kollektivet er udtaget til filmfestivalen i Berlin, men for at pristørken kan blive afløst af oase, kræver det jo altså lige at filmene også vinder priser, inden man begynder at blæse i sejrshornet og afblæse enhver form for krise i dansk film.

Aldrig er en berettiget bekymring blevet afvist på et så spinkelt og kortsigtet grundlag.

I modsætning til spillefilmene har det længe sneet, når det handler om danske dokumentarfilm, derfor er en Oscar-nominering i denne kategori ingen årsag til at begynde at slå flikflakker. Faktisk er danske dokumentarfilm af så høj kvalitet, at det er forventeligt, at  Danmark er repræsenteret i denne kategori i forbindelse med Oscar-uddelingen.

Ekkos undersøgelse omfatter da heller ikke dokumentarfilm, men alene spillefilm.

At der absolut ikke er nogen grund til at lade en Oscar-nominering og en festivaludtagelse afblæse krisen i dansk film, bekræftes blandt andet af Politikens Kim Skotte. Han skrev i en kommentar, at vi vist godt kan berede os på at få armene ned i forbindelse med dansk film i 2016.

Ud over min argumentation i blogindlægget ”Hvor er visionen for dansk film?” har revisionsfirmaet Deloitte for nylig anskueliggjort at danske filmproducenter er i overlevelseskamp.

De samme mennesker, som forlanger øget risikovillighed og afblæser krisen i dansk film, vender komplet det døve øre til, at danske filmproducenters overskud er faldet med 80 procent på bare to år. Både små og store producenter kæmper for at tjene penge.

Deloitte fastslår, at danskerne stadig går i biografen, og de vil gerne se danske film. De økonomiske udfordringer stammer nemlig fra den efterfølgende distribution, hvor særligt dvd-salget falder år for år, mens markedet for video on demand stadig ikke har fundet et markedsleje.

Ligesom med musik vil forbrugerne betale mindre og mindre for at se film. Det kan naturligvis mærkes hos producenterne. Pirateriet er det åg, der tvinger filmbranchen til billig prissætning på internettet.

Med mindre man har opfundet en måde, hvorpå man kan dyrke roser i Sahara, er ønsket om øget risikovillighed aldeles urealistisk.

Filminstruktørernes førstekvinde Christina Rosendahl, hvis forening i årevis har fortalt politikerne, at dansk film ikke behøver flere penge, begrunder nedgangen i internationale filmpriser med, at det ”er resultatet af mainstreamficeringen af dansk film”. Altså at der bliver tænkt alt for meget på at sælge biografbilletter, når der gives støtte til de danske film.

Ja undskyld, det er altså opskriften for at bane vejen for risikovillighed. Man skal jo lige generere et betragteligt overskud, inden miljøet er til at løbe risici.

Jo, dansk film er i sandhed Titanic fortsat på vej mod isbjerget, og de fleste danser lystigt på dækket, anført af Filminstituttet og Danske Filminstruktører.