To sure gamle mænd Trumper løs
Som de to sure mænd i Muppet Show brokker grisehandler Peter Aalbæk Jensen og wannabe-filmguru Kim Pedersen sig i Politiken i dag over dansk film, som de mener mangler en ny, stærk vision.
Makkerparrets motiver er måske ikke de bedste.
Aalbæk har gennem årene malket statskassen og Nordisk Film, så han i dag har fed egenkapital på små 30 millioner kroner i sit eget Fortuna ApS. Og de evindelige angreb på alt og alle på Det Danske Filminstitut, som han engang bare kunne bestille filmstøtten hos, virker som et ønske om at sætte danske film i så dårligt lys hos befolkningen og politikerne, at det næste filmforlig bliver væsentligt reduceret.
Hvorfor?
Kim Pedersen, som er formand for De Danske Biografer, prøver forgæves at skjule det faktum, at han ikke aner, hvad han skal råde sine medlemmer til, når streaming-tsunamien vælter ind over dem.
Det er et kæmpe problem, at biograferne ikke kan få den gode kvalitetsfilm til at gå, og vi snakker ikke kun de danske film. Det gælder også for de amerikanske. I længden vil det give et kæmpe bagslag og biografen, som er vores kulturelle motor i dansk filmkultur, vil få gigantiske problemer.
Der skal nytænkes, men ikke som de to Trumpister foreslår i deres gylletåger. At flytte Det Det Danske Filminstitut til Roskilde, siger alt om afsenderen af det forslag, og bedre bliver det ikke, at Det Danske Filminstitut skal ledes af fem producere.
Det svarer til at bede Hells Angels om at styre Justitsministeriet.
Der skal en dialog mellem de forskellige aktører i dansk film: biografer (der er mange dygtige ledere derude), distributører, producenter, tv-stationerne, fondene og Det Danske Filminstitut.
Og det skal være på et niveau, hvor dansk film kan se en fremtid og ikke bliver kvalt i gallen fra to gamle mænd, der har mistet jordforbindelsen og kun tænker på sig selv.
