Vinterberg: ”Jeg kæmpede for at gøre en blå film orange”

Næsten en måned før den officielle premiere kunne Ekko i onsdags løfte sløret for Thomas Vinterbergs kritikerroste Jagten.

I forbindelse med lanceringen af det nye magasin inviterede Ekko til snigpremiere i Grand Teatret i København, hvor instruktøren efterfølgende stod parat til at besvare spørgsmål fra publikum.

Efter rulleteksterne blev Vinterberg modtaget i biografsalen med klapsalver fra et tydeligt begejstret publikum. Ekkos chefredaktør Claus Christensen førte mikrofonen sikkert gennem den skov af hænder, der hurtigt rejste sig i salen.

Antitesen til Festen
”Jeg blev nødt til at lave antitesen til Festen,” lød det fra Vinterberg, som fik følgende formaning fra en psykolog, der havde set instruktørens gennembrudsfilm:”Når du har lavet Festen, er der også en anden film, du bliver nødt til at lave.”

Den film blev Jagten.

I Festen følger vi incestsagen, som i mange år blev tiet ihjel i familien. I Jagten oplever vi derimod, at en uskyldig mand i provinssamfundets folkedomstol erkendes skyldig i overgreb, han aldrig har begået.

I Jagten er der tale om en gammeldags heksejagt, hvor den bløde lærer (Mads Mikkelsen) på bibelsk vis vender den anden kind til og standhaftigt kæmper for at opretholde normaliteten, mens han anklages for det værst tænkelige: at have forgrebet sig på op til flere børn. 

Den lyse version
”Filmen er en air-plane-version af den virkelige verden,” fortalte Vinterberg til publikum.

”Vi har taget en masse væmmeligheder ud, som ellers ville have lagt biografsalene øde,” fortsatte instruktøren.

Filmen er stærkt inspireret af virkelige sager. Man har for eksempel kopieret dele af samtalen mellem barn og psykolog i en misbrugssag.

”Jeg kæmpede for at gøre en blå film orange,” sagde han og forklarede, at det handlede om at gøre en kold film varm.

Medmenneskeligheden og varmen i det lille provinssamfund var vigtig at skildre, fordi det netop underbygger, hvor hurtigt varmen kan forsvinde, når en hel by pludselig udstøder en uskyldig mand. 

Retfærdighed
Om den standhaftige hovedkarakter, der til sidst får nok og begynder at slå igen, sagde Vinterberg:

”Jeg ville gerne undersøge, hvor lang tid man kan slå en dansk mand i hovedet, uden at han begynder at opføre sig uciviliseret.”

”Han blev nødt til at træde ud af den spændetrøje, det også kan være at opføre sig civiliseret.”

Selv har instruktøren altid været loyal over for retfærdigheden. Som barn svarede Thomas igen, da en mand tog pladsen fra ham og hans familie i bussen.

”Min akademikerfar var kun i stand til at svare igen på sin egen intellektuelle måde, som jeg selvfølgelig ikke forstod noget af.” 

Kvinderne overtager
Ifølge Thomas Vinterberg er kvinderne da også ved at overtage herredømmet over den skandinaviske mand, som han har givet navnet ”den kastrerede skandinaviske hankat”.

”Interessant,” lød det straks fra Ekkos Claus Christensen. ”Kan du uddybe det?”

”Ja, men hvor lang tid har jeg,” spurgte Vinterberg med et grin.

”Egentlig handler det bare om, at vi i høj grad har overladt initiativet til kvinderne i mange sammenhænge. Vi hænger sgu selv lidt i bremsen.”

”Det er jo ikke et sjældent syn, at man ser en kvinde komme gående på gaden i stærkt trav med mobiltelefonen, og efter hende kommer manden haltende med en barnevogn og forsøger at følge med,” sagde instruktøren og høstede et anerkendende grin fra publikum. 

Den franske slutning
Jagten har en åben slutning.

”Jeg kalder det den franske slutning,” sagde Thomas Vinterberg.

”Vi havde opereret med mange slutninger til filmen, også en vi kaldte ’den danske slutning’, men den skulle have været langt mere tragisk. I stedet valgte vi den franske, som tager for givet, at publikum selv kan tænke.”