Nyhed
20. maj 2012
Udenlandske kritikere hylder Vinterberg
Jagten Foto | Per Arnesen

Udenlandske kritikere hylder Vinterberg

De førende internationale brancheblade har næsten kun lovord tilovers for Jagten — og hylder især Mads Mikkelsens hovedrollepræstation. 

Af Claus Christensen og Jacob Ludvigsen

Kritikernes hidtil største bifald tilfaldt Thomas Vinterbergs Cannes-comeback Jagten, da den blev vist for verdenspressen i går.

Der blev både klappet undervejs og til slut, hvor der kun blandede sig enkelte buh-råb.

At der ikke blot var tale om høflige klapsalver, kan man forvisse sig om, når man læser de tre store, internationale brancheblades anmeldelse af filmen. Her roses den danske instruktørs drama om en uskyldig mand, der anklages for at være pædofil, nemlig til skyerne, og indvendingerne mod filmen er få og små.

Tvivl gøres til skamme
”En energisk Thomas Vinterberg lander i en dansk landsby med sønderlemmende konsekvenser i Jagten, en selvsikker tilbagevenden til instruktørens tidligere formsprog og nogle vante temaer,” skriver Screen Internationals Fionnuala Halligan.      

”Den første del af plottet skrider hurtigt frem, så hurtigt, at det nogle gange kan føles falsk. Men den første tvivl om, at filmen ikke udvikler sig til mere end en flot udført tv-film, bliver gjort til skamme, da Jagten, ført an af Mads Mikkelsen i en hverdagsmandsrolle, kommer helt i mål — med stor kraft,” fortsætter hun.

Suverænt skuespil
The Hollywood Reporters anmelder David Rooney er ikke mindst betaget af Mads Mikkelsens spil i hovedrollen som den milde, 40-årige Lucas, der bliver mere og mere desperat, efterhånden som de falske anklager vækker det lille samfunds vrede.

Rooney kalder den danske stjerneskuespillers præstation for ”knusende” og ”rystende” og skriver:

”Karakteristikken af Mikkelsens Lucas er voldsom — intens, såret, nedkørt og skubbet til grænsen af vanvid — ikke mindst, fordi hans vredesudbrud er så sjældne.”

Selvom der er stor ros til filmens tekniske side, mener anmelderen i det hele taget, at Jagten først og fremmest er drevet af sine gode skuespillere.

”Filmen er suverænt spillet af et cast, der aldrig rammer en falsk tone eller reducerer gennemslagskraften med forsonende følelser. De samme styrker gælder Vinterberg og Tobias Lindholms manuskript, der skaber en psykologisk horror-historie, som hele tiden er funderet i en troværdig virkelighed,” skriver David Rooney og slår fast, at filmen er Vinterbergs stærkeste siden Festen.

Fængslende film
Af de tre store brancheblade er Varietys anmelder Boyd Van Hoeij den, der er mest nærig med superlativerne.

I en nøgtern, men dog overordnet positiv anmeldelse, skriver han, at filmen er ”fængslende, om end ikke specielt innovativ”.

”Mens den tidligere films (Festen, red.) status som instruktørens bedste ikke bliver udfordret, vil hans nye film, der udforsker de foruroligende konsekvenser af en falsk anklage om seksuelt misbrug, ligge godt i forlængelse af den seneste bølge af solide danske dramaer, der har klaret sig godt til festivaler og i arthouse-biografer verden over,” skriver Boyd Van Hoeij, der roser Vinterberg for at følge handlingen fra den anklagedes synspunkt hele filmen igennem.

Også de danske anmeldere er svært begejstrede. Seks af de syv anmeldere, der giver stjerner til årets konkurrencefilm i Cannes, har tildelt filmen topkarakteren fire stjerner. Det gør Jagten til deres foreløbige favorit, og kun Ekkos chefredaktør Claus Christensen nøjes med tre stjerner. Hans anmeldelse kan senere læses her på siden.

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro