Veteranerne fører kampen om Guldpalmen

Cannes-festivalen bliver hvert år ved offentliggørelsen af programmet kritiseret for at have for mange gamle, hvide og ikke mindst mandlige koryfæer med.

Det er ikke desto mindre to af dem – britiske Ken Loach og spanske Pedro Almodóvar – der halvvejs i hovedkonkurrencen om Guldpalmen har lavet de bedste film.

Det mener i hvert fald Ekkos panel af internationale kritikere, som dagligt bedømmer filmene i vores stjernebarometer.

69-årige Pedro Almodóvar har lagt sig i spidsen med et gennemsnit på 3,2 ud af 4 for Pain and Glory med Antonio Banderas i hovedrollen.

Filmen om en aldrende, sygdomsramt instruktør, der ser tilbage på sit liv, er i mange kritikeres øjne Almodóvars bedste film i mange år. Og tre af deltagerne i panelet peger lige nu på den som favorit til at vinde Guldpalmen.

Efter ham kommer Ken Loach ind med et snit på 3,1 for det socialrealistiske drama Sorry We Missed You, der handler om, hvordan freelance-arbejdsmarkedet ødelægger en kernefamilie. Instruktøren vandt Guldpalmen i 2016 med I, Daniel Blake, og trods en fremskreden alder på 82 år er Loach stadig i filmisk topform.

Han kan i år blive den første til at vinde sin tredje Guldpalme, hvilket to kritikere har ham som favorit til. Loach vandt første gang i 2006 for The Wind That Shakes the Barley, men han konkurrerer med de belgiske brødre Jean-Pierre og Luc Dardenne.

De viser deres nye film, Le jeune Ahmed, i dag mandag. Dardenne-brødrene vandt prisen for Barnet i 2005 og Rosetta i 1999.

Lesbiske i 1700-tallet
Med elleve ud af 21 film vist i hovedkonkurrencen er vi nu halvvejs i det uofficielle verdensmesterskab i filmkunst.

Heldigvis har også nogle nyere instruktører gjort sig bemærket med stærke film. Og for en gangs skyld er det faktisk værtsnationen, der byder ind med talenterne.

Céline Sciamma har begejstret anmeldere med Tomboy og Girlhood, men i år deltager hun for første gang i Cannes-festivalens hovedkonkurrence med Portrait de la jeune fille en feu, som hendes 1700-talsdrama om to lesbiske hedder.

Den placerer sig på tredjepladsen med et snit på 2,9, mens den franske debutant Ladj Lys indignerede aktivistdrama Les misérables også ligger i den gode ende med 2,8.

Det samme gør Terrence Malick, selv om han for alvor deler vandene i kritikerpanelet med en fortælling fra Anden Verdenskrig.

A Hidden Life om en autentisk bonde, der nægtede at kæmpe for nazisterne, har fået tre gange topkarakter i panelet – af Justin Chang, Pragya Mishra og Nanna Frank Rasmussen – men får også to drøje hug med én stjerne af Stephanie Zacharek og Ekkos Claus Christensen. Derfor har den i skrivende stund et snit på 2,8, som dog kan blive ændret, når den sidste kritiker – Damon Wise – ser filmen.

Tarantino på vej
Den foreløbige bundskraber er en anden film fra en gammel mester, der på forhånd var blevet set meget frem til.

Jim Jarmusch’ zombiegyser The Dead Don’t Die kryber sig kun op til et snit på 1,9, som i stjernebarometeret er lige på grænsen til mærkatet ”rimelig”.

Mellem det rigtig gode og knap så gode befinder en række film sig i midterfeltet. Her er det værd at fremhæve det medrivende kinesiske noirdrama The Wild Goose Lake, som er Damon Wises Guldpalme-favorit.

Her i Cannes-festivalens anden uge er det helt store fokus selvfølgelig på Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood, der vises i morgen tirsdag. Så hold øje med, hvordan kritikerpanelet vurderer den og de andre film!