Cannes 2019
09. maj 2019
Stjernebarometer ser Tarantinos nye film
Margot Robbie har i Once Upon a Time in Hollywood rollen som skuespilleren Sharon Tate, der blev myrdet af Charles Mansons gruppe i 1969. Foto | Andrew Cooper

Stjernebarometer ser Tarantinos nye film

Ekkos kritikerpanel i Cannes vil uddele stjerner til samtlige film i festivalens hovedkonkurrence, der byder på nyt fra Quentin Tarantino, Terrence Malick og Ken Loach.

Af Nicki Bruun

Der er under en uge til det uofficielle verdensmesterskab i filmkunst.

14. maj sparkes årets Cannes-festival i gang med Jim Jarmusch’ zombiekomedie The Dead Don’t Die. Forventningerne er endnu større til Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood, der får verdenspremiere en uge senere på festivalen.

Nettet – inklusive Ekkos hjemmeside – vil blive fyldt med anmeldelser og vurderinger, men hvis du lynhurtigt vil tage temperaturen på hovedkonkurrencen, så står Ekkos internationale stjernebarometer til rådighed.

Vi har som de foregående år samlet en gruppe knivskarpe kritikere, der giver hovedkonkurrencens film fra en til fire stjerner, efterhånden som de får premiere.

På den måde kan du finde ud af, hvad du skal se mest frem til fra instruktører som Terrence Malick, Xavier Dolan, Pedro Almodóvar, Ken Loach og Dardenne-brødrene, som alle viser deres nye film i Cannes.

Toppen af filmkritik
Stjernebarometeret bliver opdateret dagligt, og kritikerne udpeger også undervejs deres favorit med en Guldpalme, som selvfølgelig kan udskiftes, hvis en bedre film viser sig.

Samtlige deltagere i årets panel har været med før, men de hører også til i den internationale top blandt filmanmeldere.

Fra USA er efter et års pause Stephanie Zacharek fra det hæderkronede magasin Time igen med. Hun får selskab af avisen L.A. Times’ anmelder Justin Chang, der debuterede i panelet sidste år.

Den engelsktalende del af verden er desuden repræsenteret af to briter. Lee Marshall, der er kendt som dygtig anmelder i Ekkos spalter, dækker festivalen for branchemediet Screen, mens Damon Wise i år skriver for tidsskriftet Uncut.

To fra Danmark
Fra værtslandet Frankrig kommer Ariane Allard fra filmtidsskriftet Positif, og så er Asien igen repræsenteret af indiske Pragya Mishra fra avisen Dainik Prabhat Kiran.

Fra Skandinavien deltager norske Kjetil Lismoen, der er chefredaktør for Rushprint, men er udsendt på festivalen for avisen Aftenposten. Endelig er Danmark repræsenteret ved Jyllands-Postens anmelder og forkvinde for Danske Filmkritikere Nanna Frank Rasmussen samt Ekkos chefredaktør Claus Christensen.

Cannes-festivalen løber 14. – 25. maj.

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 72 og løber fra 14. til 25. maj 2019.

Relevante artikler

Cannes 2019
02. maj 2019
Tarantino kommer til Cannes

Tarantino kommer til Cannes

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro