Nyhed
27. juli 2017
Tredje sæson af True Detective på vej
Mahershala Ali vandt en Oscar for birollen som den følsomme narkohandler Juan i homodramaet Moonlight. Nu skal Ali højst sandsynligt bekæmpe kriminalitet i den kommende sæson af True Detective. Foto | David Bornfriend

Tredje sæson af True Detective på vej

HBO-chef bekræfter, at Moonlight-skuespilleren Mahershala Ali skal spille hovedrollen i tredje sæson af den populære serie.

Af Nicki Bruun

I disse dage løber arrangementet Television Critics Association af stablen i USA, hvor de forskellige tv-stationer præsenterer deres kommende projekter.

I går var det så den førende kabelkanal HBO’s tur, og i den forbindelse blev der kastet mere lys over en lang række af de mange spændende serier fra kanalen.

Den mest interessante nyhed er, at tredje sæson af True Detective næsten er skrevet færdig. Det fortalte HBO-chef Casey Bloys de forsamlede journalister. Han bekræftede samtidig rygterne om, at sæsonens hovedrolle skal spilles af Mahershala Ali, der er kendt for Oscar-vinderen Moonlight og tv-serien House of Cards.

Ali vandt også selv en Oscar for bedste birolle for sin præstation i Moonlight.

”Jeg har læst manuskripterne til fem afsnit af den nye sæson, og jeg synes, at de er fantastiske,” sagde Bloys på TCA ifølge branchemediet Screen Daily.

”Når vi finder en instruktør, er vi klar til at sætte det i gang.”

Fra top til flop
True Detective
slog igennem med et brag, da første sæson af krimiserien fik premiere i 2014.

Det temmelig ubeskrevne blad Nic Pizzolatto havde skrevet samtlige afsnit og fået skuespillerne Matthew McConaughey og Woody Harrelson til at spille efterforskerne Rust Cohle og Marty Hart, der er på sporet af en bestialsk morder i Louisianas sumpede varme.

Til gengæld er anden sæson af mange blevet betragtet som noget af et flop.

Sæson 2 flytter historien til den californiske by Vinci, hvor et bizart mord samler tre betjente (Colin Farrell, Rachel McAdams og Taylor Kitsch), som kommer på sporet af korruption med gangsteren Frank Semyon (Vince Vaughn) i centrum.

Efter den hårde kritik af sæsonen for to år siden, har der været spekulationer om, hvorvidt en tredje sæson overhovedet ville blive til noget.

Hvad historien bliver, og hvornår tredje sæson får premiere, forlyder der endnu intet om.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
05. feb. 2017
Moonlight

Moonlight

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro