Viborg Animation Festival 2025
29. apr. 2025
Oscar-nomineret instruktør skal til Viborg

Tomm Moores tre første animationsfilm, Brendan og hemmelighedernes bog, Sange fra havet og Wolfwalkers, er alle blevet nomineret til en Oscar.

Foto | Viborg Animation Festival

Oscar-nomineret instruktør skal til Viborg

Irske Tomm Moore bliver årets kunstner på Viborg Animation Festival, hvor han vil løfte låget for hemmelighederne bag sin imponerende karriere.

Af Frederik Hoff

Når Nordens største animationsfestival Viborg Animation Festival finder sted til september, er det med en af verdens førende animationsinstruktører i front.

I 2009 brød den irske instruktør Tomm Moore igennem med den håndtegnede, keltiske eventyrfilm Brendan og hemmelighedernes bog, som blev Oscar-nomineret.

Han næste to film blev også Oscar-nomineret. Først den æteriske Sange fra havet og så mytologiske Wolfwalkers.

De er alle produceret af Moores eget hæderkronede selskab Cartoon Saloon. Søger man på selskabet, finder man formuleringer som ”det bedste animationsselskab, du aldrig har hørt om” og ”Irlands Pixar”.

Fra 8. til 14. september afholdes Viborg Animation Festival for fjortende gang af byens The Animation Workshop, som er kåret til Europas næstbedste og verdens tredjebedste animationsuddannelse af Animation Career Review i 2024.

Tomm Moore kommer til Midtjylland for at vise sine film, præsentere en særudstilling om værkerne og tale direkte til byens kunstnere og festivalgæster om hemmelighederne bag hans arbejdsproces.

Viborg ligger hjertet nær
Eftersom Sange fra havet blev produceret i samarbejde med Nørlum Studios i Viborg, har Tomm Moore allerede et forhold til den lille by med knap 100.000 indbyggere.

”Jeg glæder mig til at besøge Viborg. Det er efterhånden længe siden, jeg var der sidst. Jeg glæder mig især til at vende tilbage til The Animation Workshop,” udtaler han i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Jeg har mange venner og bekendte, som kommer fra Viborg eller har gået der. Så det er et sted, der ligger mit hjerte nært. Jeg ser frem til at møde mine kollegaer i animationsbranchen og glæder mig særligt til at hilse på de nye talenter.”

Ud over hovedkunstneren kommer festivalen som altid til at byde på et omfattende filmprogram, hvor især kortfilmprogrammerne har et imponerende, internationalt niveau.

Desuden plejer festivalen at excellere i udstillinger, der viser animationsmediets spændvidde anno 2025. Og så er der pitchkonkurrencen Pitchin’, hvor kunstnere foran et publikum pitcher animationsindhold til et voksent publikum og kan vinde 25.000 kroner til at udvikle projektet.

Viborg Animation Festival

Startede i 2012 med at vise animationsfilm for børn og voksne.

Nordens største animationsfestival.

Arrangeret af uddannelsen The Animation Workshop.

Finder næste gang sted sted 8. – 14. september.

Læs mere.

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
30. mar. 2021
Wolfwalkers

Wolfwalkers

Biografanmeldelse
17. feb. 2015
Sangen fra havet

Sangen fra havet

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro