Wolfwalkers

Det er et fantastisk projekt, som den irske instruktør Tomm Moore gennemfører med sin Oscar-nominerede tegnefilm Wolfwalkers – det afsluttende kapitel i hans trilogi baseret på keltisk folkemytologi. 

Brendan og hemmelighedernes bog vækker illustrationerne fra middelalderens farverige klostermanuskripter til live med en stærk historie om at holde gamle traditioner i live. Sangen fra havet bruger folketroens sælfolk til at fortælle rørende om en dreng, der må redde sin stumme lillesøster. 

I Wolfwalkers er det ikke varulve, der er på spil, men magiske ulvegængere. De kan i søvne strejfe omkring i ulveskikkelse. 

Handlingen udspiller sig i Kilkenny, en irsk by, der midt i 1600-tallet regeres med hård hånd af den puritanske engelske Lord Protector. 

Han vil tæmme det vilde, irske land og kolonisere de lokale. Til formålet henter han soldater med sig fra England, deriblandt ulvejægeren Bill Goodfellowe. 

Bills datter Robyn sygner hen i byen, hvor de lokale børn mobber hende. Hun sniger sig i stedet med faren på ulvejagt uden for bymuren. Her møder hun den fyrige, rødhårede ulvepige Mebh, der bor alene i skoven med sin mor og deres kobbel. 

Bymenneskene fælder mere og mere af deres område efter engelske ordrer, og Mebhs mor begav sig afsted i ulveform for at lede efter et nyt hjem. 

Men det er snart længe siden, og selv om Mebh raser kamplystent over menneskene, der bare kan komme an, er hun mest af alt urolig for, om hendes sovende mor nogensinde vil vågne igen. 

Robyn vender hjem fra skoven fuld af forhåbning, men faren vil ikke lytte til hendes fantasifulde historier om ulvemennesker. Han sender hende på arbejde i borgkøkkenet, hvor man udfører sine pligter uden at stille spørgsmål. 

Men så snart Robyn er faldet i søvn samme aften, vågner hun i ulveform. Og bliver jaget ud af byen af sin far, der sætter efter hende med en armbrøst! 

Robyn står nu fanget mellem to verdener i en farefuldt eventyrlig fortælling, der er lige så velsmurt spændende som nogen Disney-film og samtidig helt sin egen. 

Manuskriptet, der er skrevet af Will Collins efter en historie af Tomm Moore og hans medinstruktør Ross Stewart, føles helt i tråd med 90’er-tegnefilm som Klokkeren fra Notre Dame og Pocahontas. 

Historien kredser om vores indfødte trang til at inddæmme og kontrollere det ukendte. 

Jægeren Bill er en god far, men han forledes til at tjene skurken, fordi han vil beskytte sin datter mod verdens farer. ”Jeg må være bange på dine vegne,” som han siger til hende. 

Samme tematik er på spil i skildringen af Irland som en ustyrlig vildmark, hvor engelske koloniherrer betvinger sig landet med en bibel i den ene hånd og en muskedonner i den anden. 

Længere siden er det ikke, at det ene naboland så det andet som primitive barbarer. 

Det irske animationsstudie Cartoon Saloon, som Tomm Moore startede sammen med Paul Young og instruktørkollegaen Nora Tworney, har til huse i netop Kilkenny. 

I det seneste tiår har de markeret sig som et Vestens Studio Ghibli. 

Ganske som Hayao Miyazaki og Isao Takahata forløste japanske folkeeventyr med finurlige og dybfølte historier, fører Tomm Moore den keltiske folkearv ind i en ny generation af børneværelser. 

Hans film har en karakteristisk streg, der med ekspressionistiske akvarelbaggrunde og løsslupne blyantstreger har mere tilfælles med tegneserier og børnebogsillustrationer end med de ordnede linjer, man typisk møder i animationsfilm i biografen. 

Wolfwalkers er Cartoon Saloons smukkeste film til dato. 

Byen er tegnet med ubøjelige kanter – lag på lag af firkanter, trekanter og ruder som et rigidt fængsel, mens skovens bløde buer og orange og grønne farver vidner om en helt anden, fritsluppen verden. 

Tegnestilen skifter undervejs – nogle gange fra scene til scene – i en uhæmmet leg med animationsmediet, der er totalt medrivende uden nogensinde at virke kunstlet. 

Man kunne hænge hvert et billede på væggen. Det er en skam, at filmen springer biografen over (den er tilgængelig på Apple+). Men hjemme i stuen har man den fordel, at man kan sætte værket på pause undervejs og fordybe sig i de mageløse tegninger.