Tidsskrifter på pinebænken
Fremtidens mediestøtte diskuteres lige nu heftigt i medierne. Syv milliarder kroner skal fordeles, og alle vil have en bid af kagen. Senest er kulturministeren gået i brechen for støtte til de helt små netmedier med under fem ansatte.
Imens er Kulturministeriet imidlertid skyld i, at landets mange små kulturtidsskrifter bliver holdt hen i uvished, om de kan holde sig oven vande.
Kulturministeriet skal nemlig tage stilling til, om proceduren for tidsskriftstøtten skal ændres, og indtil da kan Styrelsen for Bibliotek og Medier, der forvalter støtten, ikke sætte pengene i omløb.
Dalende støtte
Styrelsen for Bibliotek og Medier har foreslået Kulturministeriet, at støtten uddeles ud fra objektive kriterier som oplagstal, omfang og udgivelsesfrekvens. Tidsskriftstøtten er hidtil blevet håndteret af et udvalg, Tidsskriftstøtteudvalget, som flere gange har været udsat for anklager om inhabilitet og rod i procedurerne.
Styrelsens forslag er til behandling i ministeriet, og det har betydet, at ansøgningsprocessen er udskudt på ubestemt tid. Normalt uddeles pengene i sommerperioden.
At tidsskriftstøtten ikke står højest på Kulturministeriets prioritetsliste, understreges af, at støtten er blevet reduceret kraftigt de seneste år.
I 2001 var støtten på 3 millioner kroner, og i år er støtten blevet beskåret fra 2,45 millioner til 1,75 millioner. Et beløb, tidsskrifterne dog tilsyneladende skal være taknemmelige for, idet Kulturministeriets oprindelige indstilling efter Ekkos oplysninger var at lukke tidsskriftstøtten helt.
Redaktør: ”Uoverskueligt”
Forsinkelsen og usikkerheden på, om støtten reelt bliver uddelt, kan få store konsekvenser for mange af landets små kulturtidsskrifter. Marianne Worm, redaktør for landets eneste dansemagasin, Terpsichore, siger:
”Vi ved jo ikke, om støtten kommer, og hvor meget vi reelt kan få med de nye kriterier, der måske bliver sat op. Det er uoverskueligt faktisk. Det vil klart kunne mærkes.”
”Tidsskriftstøtten handler jo om oplysning. Hvis vi udelukkende skal hente vores viden i de store aviser, så er vi jo på spanden. De dækker jo stort set ikke vores område. Det virker, som om man kun snakker om dagblade og aviser, som om alt andet ikke eksisterer. Det er en meget grådig debat, som måske skyldes, at aviserne er i krise. Det rammer så bare alle os andre nedad,” mener hun.
Dyremose-rapport uden tidsskrifter
Den såkaldte Dyremose-rapport, der netop har fremlagt en række forslag for fremtidens mediestøtte, bruger kun meget lidt tid på tidsskrifterne. Her hedder det, at formålet med tidskriftstøtteordningen ”ikke anses som mediestøtte, men derimod kulturstøtte. Ordningen er derfor holdt uden for udvalgets arbejde”.
Til Ekko siger Henning Dyremose:
”Vi nåede lynhurtigt til den konklusion, at en ændring af tidsskrifterne ikke lå inden for de rammer, vi arbejdede under, nemlig en omfordeling af mediestøtten med fokus på demokratistøtte.”
Ekko ville gerne have spurgt kulturminister Uffe Elbæk, hvorfor støtten til små online-medier oprustes, mens tidsskriftstøtten tilsyneladende kæmper for sit liv – og hvornår tidsskrifterne kan forvente at kunne søge om den livgivende pose penge, der er afsat for 2011/12.
Kulturministeren har dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser i dag.
Rodet fortsætter
Det er ikke første gang, der er rod i tidsskriftstøtten.
Filmmagasinet Ekko og internettidsskriftet Søndag Aften har tidligere i år sat fokus på alvorlige problemer med tidsskriftstøtten, blandt andet problemerne i Tidsskriftstøtteudvalget.
Her kom det blandt andet frem, at støttens suverænt største modtager, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, også sad med i Tidsskriftstøtteudvalget, der bevilligede pengene – og at udvalget ikke indhentede dokumentation for, hvad støtten blev brugt til.
Politikerne har siden indskærpet, at støtten skal gå direkte til produktion af tidsskrifterne.
Filmmagasinet Ekko er ikke ansøger til tidsskriftstøtten.
