Juraprofessor: Ivan Rod er klart inhabil

Ivan Rod har en dobbeltrolle.

Som formand for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter sidder han i Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg, hvis suverænt største støttemodtager er Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter.

Foreningen har gennem de seneste fire år modtaget omkring femten procent af Tidsskriftstøtteudvalgs årlige bevilling, der er 2,5 millioner kroner. Ivan Rod har desuden i 2010 modtaget et mindre beløb på 60.000 kr. til sit eget tidsskrift, Cultures.

Juridisk uholdbart
Tidsskriftstøtteudvalget mødes to-fire gange om året.

”Når foreningens ansøgninger behandles, går jeg uden for døren,” siger Ivan Rod og bakkes op af Tidsskriftstøtteudvalgets formand, John T. Lauridsen.

Men denne forklaring er ikke juridisk holdbar.

Det siger ekspert i forvaltningsret, professor Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School.

”Det fremgår af forvaltningslovens paragraf 3 stk. 3, at hvis man har en habilitetsinteresse, må man ikke deltage i nogen del af sagens behandling – ikke i nogen del. Der er ikke nok, at man går uden for døren,” siger Claus Haagen Jensen.

Et vigtigt princip
Claus Haagen Jensen påpeger, at et inhabilt medlem har en særlig kontakt til udvalgsmedlemmerne.

”Som medlem af udvalget mødes man jo jævnligt med de andre medlemmer, og den inhabile har en mulighed for at udøve en påvirkning, som andre ansøgere ikke har. Det er ikke sikkert, at vedkommende gør det, men det er et vigtigt princip, at man skiller tingene ad.”

”Det her er et klart eksempel på, at man ikke i tilstrækkelig grad har respekteret forvaltningslovens regler,” mener Claus Haagen Jensen.

Uhensigtsmæssigt
Lektor i forvaltning ved Aalborg Universitet Sten Bønsing har kigget nærmere på reglerne for Tidsskriftstøtteudvalget. Han mener også, at der er et problem.

”Vedkommende må ikke deltage i diskussioner, som har noget med hans egne ansøgninger at gøre. Men der vil formentlig også være generelle diskussioner i udvalget, som lægger forudsætningerne for, hvem der får støtte, og hvem der ikke gør. Dem må han heller ikke deltage i,” siger Sten Bønsing.

”Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier burde derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt, at vedkommende sidder i udvalget, når hans egen organisation får så stor en andel af støtten. Der må være andre mennesker inden for kulturtidsskriftbranchen, der har den samme viden, men ikke en personlig interesse i det omfang.”

Biblioteksstyrelsen: ”Gængs praksis”
Tidsskriftstøtteudvalget hører under Styrelsen for Bibliotek og Medier. Styrelsen skal sikre, at reglerne bliver overholdt.

”Hvis interesseorganisationers tilstedeværelse i den form for udvalg strider imod forvaltningsloven, så har vi et problem, der går videre end Tidsskriftstøtteudvalget,” siger Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier.

”Vi har en række udvalg, hvor interesseorganisationer er repræsenteret, fordi de besidder en sagkundskab.”

”Men det er ikke vores opfattelse, at der er et habilitetsproblem. Hvis et medlem af et udvalg har en interesse i en ansøgning, så deltager vedkommende ikke i behandlingen. Vi følger – som den er os bekendt – den almindelige praksis i den offentlige forvaltning for håndtering af habilitetsspørgsmål,” siger Jens Thorhauge.

– Men for Tidsskriftstøtteudvalget er der ikke bare tale om et enkeltstående habilitetsproblem, men om at den suverænt største støttemodtager, der får støtte år efter år, selv sidder i udvalget?

”Jeg har tillid til udvalget, og jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvordan udvalget vælger at fordele støtten.”