Nyhed
17. juni 2010
Juraprofessor: Ivan Rod er klart inhabil

Juraprofessor: Ivan Rod er klart inhabil

”Hvis det er rigtigt, så har vi et problem, der går videre end Tidsskriftstøtteudvalget,” siger direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Af Claus Christensen

Ivan Rod har en dobbeltrolle.

Som formand for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter sidder han i Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg, hvis suverænt største støttemodtager er Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter.

Foreningen har gennem de seneste fire år modtaget omkring femten procent af Tidsskriftstøtteudvalgs årlige bevilling, der er 2,5 millioner kroner. Ivan Rod har desuden i 2010 modtaget et mindre beløb på 60.000 kr. til sit eget tidsskrift, Cultures.

Juridisk uholdbart

Tidsskriftstøtteudvalget mødes to-fire gange om året.

”Når foreningens ansøgninger behandles, går jeg uden for døren,” siger Ivan Rod og bakkes op af Tidsskriftstøtteudvalgets formand, John T. Lauridsen.

Men denne forklaring er ikke juridisk holdbar.

Det siger ekspert i forvaltningsret, professor Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School.

”Det fremgår af forvaltningslovens paragraf 3 stk. 3, at hvis man har en habilitetsinteresse, må man ikke deltage i nogen del af sagens behandling – ikke i nogen del. Der er ikke nok, at man går uden for døren,” siger Claus Haagen Jensen.

Et vigtigt princip
Claus Haagen Jensen påpeger, at et inhabilt medlem har en særlig kontakt til udvalgsmedlemmerne.

”Som medlem af udvalget mødes man jo jævnligt med de andre medlemmer, og den inhabile har en mulighed for at udøve en påvirkning, som andre ansøgere ikke har. Det er ikke sikkert, at vedkommende gør det, men det er et vigtigt princip, at man skiller tingene ad.”

”Det her er et klart eksempel på, at man ikke i tilstrækkelig grad har respekteret forvaltningslovens regler,” mener Claus Haagen Jensen.

Uhensigtsmæssigt
Lektor i forvaltning ved Aalborg Universitet Sten Bønsing har kigget nærmere på reglerne for Tidsskriftstøtteudvalget. Han mener også, at der er et problem.

”Vedkommende må ikke deltage i diskussioner, som har noget med hans egne ansøgninger at gøre. Men der vil formentlig også være generelle diskussioner i udvalget, som lægger forudsætningerne for, hvem der får støtte, og hvem der ikke gør. Dem må han heller ikke deltage i,” siger Sten Bønsing.

”Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier burde derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt, at vedkommende sidder i udvalget, når hans egen organisation får så stor en andel af støtten. Der må være andre mennesker inden for kulturtidsskriftbranchen, der har den samme viden, men ikke en personlig interesse i det omfang.”

Biblioteksstyrelsen: ”Gængs praksis”

Tidsskriftstøtteudvalget hører under Styrelsen for Bibliotek og Medier. Styrelsen skal sikre, at reglerne bliver overholdt.

”Hvis interesseorganisationers tilstedeværelse i den form for udvalg strider imod forvaltningsloven, så har vi et problem, der går videre end Tidsskriftstøtteudvalget,” siger Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier.

”Vi har en række udvalg, hvor interesseorganisationer er repræsenteret, fordi de besidder en sagkundskab.”

”Men det er ikke vores opfattelse, at der er et habilitetsproblem. Hvis et medlem af et udvalg har en interesse i en ansøgning, så deltager vedkommende ikke i behandlingen. Vi følger – som den er os bekendt – den almindelige praksis i den offentlige forvaltning for håndtering af habilitetsspørgsmål,” siger Jens Thorhauge.

– Men for Tidsskriftstøtteudvalget er der ikke bare tale om et enkeltstående habilitetsproblem, men om at den suverænt største støttemodtager, der får støtte år efter år, selv sidder i udvalget?

”Jeg har tillid til udvalget, og jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvordan udvalget vælger at fordele støtten.”

 

Forvaltningsloven

Lov nr. 571 af 19. december 1985

Kapitel 2 - Inhabilitet

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

stk. 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.

Relevante artikler

Nyhed
30. maj 2010
Tids­skrift­støt­ten er inhabil

Tids­skrift­støt­ten er inhabil

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro