Nyhed
08. mar. 2017
Bier bekræfter ny sæson af Natportieren
Hele tre Golden Globes for skuespilpræstationer blev det til for første sæson af Natportieren. Både Hugh Laurie (tv.), Tom Hiddleston (midt) og Oliva Colman (th.) blev hædret ved prisuddelingen. Foto | BBC

Bier bekræfter ny sæson af Natportieren

Susanne Bier fortæller, at der skrives på sæson 2 af den britiske krimiserie, der i januar vandt tre Golden Globes.

Af Nicki Bruun

Susanne Bier er mest kendt for menneskelige dramaer som Oscar-vinderen Hævnen og Brødre, men havde stor succes med sin første tv-serie, Natportieren.

Krimiserien bygger på en bog af John le Carré og var oprindelig kun tænkt som en miniserie i seks afsnit. Men nu fortæller Susanne Bier, der instruerede alle seks afsnit, at endnu en sæson er under opsejling.

”Vi vil alle sammen meget gerne lave sæson to, men vi vil absolut ikke lave noget, der ikke lever op til første sæson. Det ville være en meget dårlig idé,” fortæller hun til det engelske mediemagasin Broadcast.

Ifølge Bier er et hold af forfattere i gang med at skrive den næste sæson.

Det var ellers kun en mand, David Farr, der stod bag manuskriptet i første sæson. Her spiller Tom Hiddleston titlens natportier Jonathan Pine, der bliver viklet ind i et kriminelt forehavende styret af våbenhandleren Richard Roper, spillet af Hugh Laurie.

Begge vandt en Golden Globe for deres præstationer, ligesom Olivia Colman blev hædret med en statuette for sin rolle som den gravide politikvinde Angela Burr. Dermed fik Natportieren tre Golden Globes, hvilket nok ikke har dæmpet lysten til at lave mere.

Langt fra Danmark
Mens det altså er uvist, om David Farr – der skal lave en serie om Den Trojanske Krig for Netflix – er med om bord igen, virker Susanne Bier klar på endnu en omgang våbendans.

For nylig kom det frem, at Bier også er i gang med en tv-serie over Karen Blixens erindringsbog Den afrikanske farm.

Det er ligeledes et stort internationalt projekt, og dermed ser det ikke ud til, at Bier – hvis seneste danske film er den knap så kritikerroste En chance til fra 2014 – laver noget på dansk i den nærmeste fremtid.

Første sæson af Natportieren blev vist på DR1, men er nu udløbet på deres webplayer.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro