Nyhed
20. dec. 2015
Striksokker sætter Netflix på pause, når du sover
Netflix’ fjernbetjeningssokker kan naturligvis fås i et mønster, der matcher din yndlingsserie. Her er det komedieserien Unbreakable Kimmy Schmidt, hvor mønstret refererer til sangen Peeno Noir, en ode til den sorte penis. Foto | Netflix

Striksokker sætter Netflix på pause, når du sover

Årets julegave til ham eller hende, der har alt. Og du kan oven i købet lave den selv … hvis du har en DTU-studerende i familien.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Netflix stormer frem overalt i verden. Og nu er streaming-giganten klar til at give wearable tech-branchen et folkeligt gennembrud.

Det drejer sig om noget så gammeldags som striksokker, men hvilke sokker!

Mens den ene halvdel af Research & Development-kontoret har bakset med en ny komprimeringsteknologi, så abonnenter kan streame fuld HD fra langsomme forbindelser, har den anden halvdel ikke ligget på den lade side.

Her har man udviklet en sok, der sætter Netflix på pause, når man falder i søvn. Og det er jo ganske praktisk, for som brugerne har erfaret, er ikke alt, hvad Netflix tilbyder, åndeløst spændende.

Strikketalent og teknisk snilde
På sin hjemmeside har Netflix uploadet instrukser til, hvordan du med strikketalent og teknisk snilde kan lave en ulden sokkefjernbetjening.

Som bekendt er de bedste gaver dem, man selv har lavet. Ud over elementære strikkefærdigheder forudsætter projektet bare, at du har en DTU-studerende i familien.

Skal sokkerne andet end varme tæerne, kræves nemlig en mini-computer, batteri, IR-sendere og erfaring med både programmering og svejsning.

Teknikken bygger på et accelerometer, der måler dine bens bevægelser og sender et signal til dit tv, hvis du sidder ualmindeligt stille.

Med andre ord: Hvis man sidder musestille, når man er vågen, eller spjætter med benene, når man sover, virker sokkerne stik modsat hensigten.

Flere opfindelser
De lidt mere ambitiøse kan øge præcisionen ved at installere en pulsmonitor og styrke signalet, så det når frem selv gennem varme tæpper og sofaborde.

Mønstrene er selvfølgelig hentet fra Netflix’ egne tv-serier. Så hvad enten du er i humør til at se Frank Underwood knuse sine politiske modstandere eller Daredevil knuse, tja, alt, har de et par hjemmestrikkere til lejligheden.

På hjemmesiden makeit.netflix.com kan brugerne frit foreslå en idé på grænsen mellem idioti og genialitet.

Hvad med en mute-knap til babymonitoren, når det er allermest spændende? Eller en lydmikser, der skruer op i dialogscener, og ned, når det hele eksploderer?

Sokkerne er det andet projekt, der er blevet til på den måde. For et par måneder siden lanceredes Netflix-knappen, der kan slukke lyset, sætte telefonen på lydløs, bestille mad og starte ens yndlingsserie.

Netflix præsenterer sine sokker

Relevante artikler

09. aug. 2015
Netflix er en boble

Netflix er en boble

Tv-anmeldelse
08. maj 2015
Daredevil

Daredevil

Tv-anmeldelse
19. mar. 2015
Bloodline

Bloodline

Tv-anmeldelse
26. feb. 2015
House of Cards – sæson 3

House of Cards – sæson 3

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro