Nyhed
17. juni 2021
Scherfig og Gråbøl laver serie for TV 2
Lone Scherfig og Sofie Gråbøl skal stå henholdsvis bag og foran kameraet, når optagelserne til en ny TV 2-serie starter i denne måned. Foto | Mattias Troelstrup

Scherfig og Gråbøl laver serie for TV 2

To af Danmarks førende filmkvinder, instruktør Lone Scherfig og skuespiller Sofie Gråbøl, er på vej med en tv-serie om livet på et moderne, dansk supersygehus.

Af Nicki Bruun

Flere af Danmarks største instruktører arbejder på tiden for serier til TV 2.

Sidste år blev det meldt ud, at Thomas Vinterberg er i gang med at skrive serien Familier som vores, der er en klima-dystopisk familiesaga.

Nu får han selskab af en anden instruktør, der brød igennem med dogmebølgen og fik international succes: Lone Scherfig.

Hun går i denne måned i optagelse med en serie, der forventes at få premiere på TV 2 i 2022. Det er en stor samtidsfortælling om livet på et moderne, dansk supersygehus, og hovedrollen som jordemoder skal spilles af Sofie Gråbøl.

”Min ambition er, at serien føles kvalitetsbetonet og bevægende og kan bidrage til fortællingen om vores samfund både politisk og menneskeligt,” udtaler Lone Scherfig i en pressemeddelelse fra TV 2.

”Vi befinder os på fødeafdelingen på et helt nyt supersygehus, en pulserende evighedsmaskine – et tilsyneladende kaos, der skaber liv og spejler nutidens Danmark.”

Ambitiøs public service
Lone Scherfig slog i 2000 igennem med Italiensk for begyndere og har siden haft succes med engelske film som An Education og Their Finest Hour.

Senest har hun stået bag den ligeledes engelsksprogede The Kindness of Strangers, der blev et flop både herhjemme og i resten af verden.

Nu vender Scherfig så tilbage til modersmålet, og TV 2’s fiktionschef, Katrine Vogelsang, glæder sig over, at instruktøren er klar til at tørne ud for kanalen.

”Lone Scherfig er et af de helt store navne i dansk fiktion, og jeg er utroligt glad og taknemmelig for, at hun vender hjem til Danmark for at lave en stor fortælling. Vores ambition på TV 2 er at lave den bedste fiktion, og det kan hun,” udtaler Vogelsang.

”Lone er den helt rigtige til at forløse en så stor og ambitiøs public service-fortælling om en af grundpillerne i vores samfund, nemlig sygehusene. Og hun kan gøre det både dramatisk, autentisk, humoristisk, rørende og livsbekræftende, så det bliver fortællinger, vi alle kan spejle os i.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
17. juni 2020
The Kindness of Strangers

The Kindness of Strangers

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro