Nyhed
09. sep. 2019
Robert-vinder indtager toppen af Ekko Shortlist
Seksårige Maja (Selena Marsenic) har svært ved at begå sig i børnehaven, fordi hun kun for nylig er flyttet til Danmark med sine forældre. Foto | Manuel Alberto Claro

Robert-vinder indtager toppen af Ekko Shortlist

Skuespilleren Marijana Jankovic’ prisvindende kortfilmdebut som instruktør, Maja, er gået direkte ind på førstepladsen af onlinehitlisten.

Af Nicki Bruun

”Jeg skylder mine forældre og deres generation at lave film om at starte et liv her.”

Sådan siger skuespilleren Marijana Jankovic i det nye nummer af Ekko, hvor hun fortæller om sit spring til instruktør med Maja.

Filmen kan nu ses på onlinehitlisten Ekko Shortlist, hvor det originale og følsomme drama om en serbisk piges dag i børnehaven er gået direkte ind på førstepladsen.

Dermed fortsætter succesen for filmen, der tidligere i år vandt en Robert. Det var en stor glæde for Jankovic, som dog også havde det svært med pludselig at kalde sig instruktør, fortæller hun i Ekko-interviewet.

”Da jeg vandt Robert-prisen for bedste kortfilm, gik jeg fuldstændigt i baglås. Det var virkelig et skulderklap fra branchen, og jeg takkede også fra talerstolen og var meget rørt over anerkendelsen. Men da jeg kom hjem, ramte panikken mig.”

Seriøs i børnehøjde
Marijana Jankovic har lavet Maja hos selskabet Hyæne Film, der også står bag Ulaa Salims debutfilm Danmarks sønner.

Begge film er produceret af selskabets medstifter Daniel Mühlendorph, der i det nye Ekko-nummer bliver portrætteret under den faste rubrik: Nyt talent.

Der er dermed noget at se frem til fra både Hyæne Film og Marijana Jankovic’ hånd i særdeleshed. Hun arbejder nemlig på en debut i længere format, der ligesom Maja fortæller en seriøs historie i børnehøjde.

”Der er for mange film om børn, som ikke henvender sig til voksne. Det kunne jeg godt tænke mig at lave om på. Den spillefilm, jeg skriver for tiden, er også set fra et barns perspektiv, men bestemt ikke nogen børnefilm.”

Se Maja og giv den stjerner!

Ekko #83

Interview med Marijana Jankovic i Ekkos nye nummer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt. Hvis du tegner årsabonnement, får du en gratis biografbillet og sommernummeret med tema om Tarantino.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro