Nyhed
25. mar. 2019
Marijana Jankovic på stor festival med debut
Forældrene Kata og Zarko (Marijana Jankovic og Dejan Cukic) er ude og køre med deres datter Maja (Selena Marsenic), der har svært ved at falde til i Danmark. Foto | Manuel Alberto Claro

Marijana Jankovic på stor festival med debut

Skuespillerens debutfilm som instruktør vandt den danske konkurrence på Odense-festivalen, og nu er Maja klar til at indtage resten af verden.

Af Nicki Bruun

Roserne er væltet ned over skuespilleren Marijana Jankovic’ debut som instruktør, Maja, der fortæller hendes egen historie om at komme til Danmark som barn.

Kortfilmen vandt den danske konkurrence på Odense International Film Festival i efteråret, og i år tog den kortfilmprisen ved Robert-uddelingen. Nu har også udlandet fået øjnene op for filmens kvaliteter.

Maja er blevet udtaget til den prominente Tribeca Film Festival, der løber af stablen 24. april – 5. maj i New York. Her er filmen sammen med fem andre blevet udtaget i programmet Express Yourself.

Det er noget af en fjer i hatten for debutinstruktøren, der også har skrevet manuskriptet sammen med Adam August, som er bedst kendt for sit samarbejde med Fenar Ahmad i Underverden.

Sammen med August og Lars von Triers hoffotograf Manuel Alberto Claro, der har stået bag kameraet på Maja, rejser Marijana Jankovic senere til New York for at deltage i festivalen, oplyser instruktøren til Ekko.

Og så kan vi med glæde meddele, at den prisvindende kortfilm kommer på Ekko Shortlist i den nærmeste fremtid, når Maja har været igennem sit festivalliv.

Egne oplevelser
Marijana Jankovic er kendt som skuespiller i en lang række film og tv-serier, senest den netop afsluttede Bedrag.

Hun kom som barn til Danmark fra det daværende Jugoslavien og har brugt sine første oplevelser i et nyt land til at instruere den følsomme debutfilm. Her spiller hun mor til Maja over for vennen Dejan Cukic som pigens far, mens titelrollen spilles af Selena Marsenic.

Maja er produceret af Daniel Mühlendorph gennem hans og instruktøren Ulaa Salims produktionsselskab Hyæne Film.

De er også snart på banen med selskabets første spillefilm, Salims debut Danmarks sønner, hvor Rasmus Bjerg spiller en nationalistisk politiker, der står til at vinde det forestående valg i et splittet Danmark.

Den kan du se ved Ekkos forpremiere, mens vi venter på, at Maja indtager Ekko Shortlist.

Trailer: Maja

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro