Nyhed
12. jan. 2017
Nicolas Winding Refn kaster sig over spionfilm
Efter det internationale gennembrud med Drive fra 2011 har Nicolas Winding Refn haft blandet succes. Nu kaster han sig over spiongenren med The Avenging Silence. Foto | Jan Buus

Nicolas Winding Refn kaster sig over spionfilm

Med The Avenging Silence vil den danske kultinstruktør lave en spionfilm i stil med James Bond.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Sidste år vakte danske Nicolas Winding Refn røre med The Neon Demon, der havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes.

Danskerens æstetisk ekstravagante modelgyser delte anmelderne, men blev ikke nogen succes ved billetlugerne.

Det lader dog ikke til at have slået Refn ud, for danskeren er allerede i gang med sin næste film. Det skriver både amerikanske The Playlist og Indiewire.

På sin Twitter-konto oplyser Refn med vanlig sans for iscenesættelse: ”Kære venner. Der kommer mere, men for nu Ian Fleming + William Burroughs + N W R = The Avenging Silence.”

Filmen, der altså har titlen The Avenging Silence, placerer sig i genren for spionfilm. Men kender man den danske instruktør ret, kommer den nok til at være sin helt egen.

Inspireret af James Bond
Allerede i sommer løftede Refn lidt af sløret for, at hans kommende filmprojekt måske ville være inspireret af James Bond-forfatteren Ian Flemings Dr. No og kult-forfatteren William Burroughs’ Nova Express.

Det lader Refns udmelding på Twitter nu til at bekræfte.

Ifølge The Playlist skal manuskriptforfatterne Robert Wade og Neal Purvis skrive filmen. De to har begge erfaring med spionfilm og har skrevet Bond-film som Skyfall, Casino Royale og Spectre.

Filmen er en del af et asiatisk filmprojekt ved navn ”Crouching Tigers Project Lab”, der tilbyder hjælp til finansiering og distribuering. Crouching Tigers Project Lab har netop offentliggjort længere synopser på de film, de støtter, hvoraf Refns kommende er en af dem.

Stum hovedkarakter
”En tidligere europæisk spion accepterer en tophemmelig mission fra en japansk forretningsmand, der lever i eksil i Frankrig, om at likvidere en højtstående Yakuza-boss i Japan”, lyder filmens handling i grove træk ifølge Crouching Tigers Project Lab

I beskrivelsen af The Avenging Silence hedder det desuden, at spionen er stum som følge af en mislykket mission. Refn har tidligere skildret yderst forsagte hovedkarakterer i Drive, Valhalla Rising og Only God Forgives.

Det vides endnu ikke, hvornår The Avenging Silence får premiere, eller hvem der skal spille med i den. Historien melder heller ikke noget om, hvad der er sket med tv-serien Les Italiens, som danskeren skulle instruere første afsnit af og fungere som showrunner på.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
20. maj 2016
The Neon Demon

The Neon Demon

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro