Nyhed
20. apr. 2016
Refn laver italiensk-fransk tv-serie
I 2007 instruerede Nicolas Winding Refn to afsnit af Agatha Christie-serien Miss Marple. Nu skal han stå for en ny krimiserie i Paris’ berygtede Quai des Orfèvres-distrikt. Foto | Jan Buus

Refn laver italiensk-fransk tv-serie

Snart Cannes-aktuelle Nicolas Winding Refn hopper på tv-vognen og skal instruere en fransk-italiensk krimiserie.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Et godt gammelt instruktørråd lyder, at man altid skal have sit næste projekt klar inden premieren på det igangværende.

Det lever Nicolas Winding Refn op til. For knapt er verdenspremieren på horrorfilmen The Neon Demon i Cannes til maj blevet annonceret, før branchebladet Variety kan løfte sløret for hans næste projekt.

Det bliver en tv-serie med titlen Les Italiens. Den beskrives som en noir-serie, der følger et blandet hold af italienske og franske politifolk, der arbejder i Paris’ berygtede Quai des Orfèvres-distrikt.

Dér optrevler de politisk motiverede mord og forbrydelser med forbindelse til internationale efterretningsagenturer.

Optagelser til efteråret
Serien produceres af italienske Lucisano Media Group og Refns selskab Space Rocket Nation, og optagelserne forventes at påbegynde til efteråret.

Refn skal angiveligt instruere første afsnit af serien for derefter at arbejde som showrunner.

Mens The Neon Demon får amerikansk distribution via internet-giganten Amazon, svirrer rygter om, at Netflix vil stå for distributionen af Les Italiens.

Hård og voldelig
Les Italiens
bygger på en bogserie på foreløbigt fem bøger af den italienske forfatter Enrico Pandiani, der alle har politiinspektør Pierre Mordenti i hovedrollen.

Ingen af Pandianis bøger er oversat til andre sprog, men Mordenti beskrives som hård og voldelig, en slags diametral modsætning til den forstående franske detektiv Maigret, der optræder i 75 romaner af belgiske Georges Simenon.

Samme bydel er tidligere blevet portrætteret på film. Henri-Georges Clouzot tog distriktet – der direkte oversat hedder ”Guldsmedenes kaj” – under behandling i Quai des Orfèvres fra 1947, og i Olivier Marchals 36 Quai des Orfèvres fra 2004 jagtede Daniel Auteuil og Gérard Depardieu bankrøvere gennem gaderne.

Tidligere tv-projekter
Det er heller ikke første gang, Refn laver tv.

I 2007 instruerede han to episoder af Agatha Christie-serien Miss Marple, og tilbage i 2001 var han konceptuerende forfatter på De udvalgte sammen med forfatteren Jens Dahl.

Den thriller-serie, der løb over tolv afsnit, er siden gået i glemmebogen til trods for Refns forsikringer om, at det ville være ”den bedste danske serie siden Matador”.

For Amazon har han også været tilknyttet et tv-remake af 60’er-kultfilmen Barbarella, der imidlertid ikke har givet lyd fra sig siden 2014.

Relevante artikler

Cannes 2016
14. apr. 2016
The Neon Demon til Cannes

The Neon Demon til Cannes

Nyhed
03. nov. 2014
Refn laver ny film i Los Angeles

Refn laver ny film i Los Angeles

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro