Cannes 2024
14. maj 2024
Rebelsk instruktør er flygtet fra Iran

Mohammad Rasoulof har vundet flere priser på Cannes-festivalen, og i 2020 vandt han Guldbjørnen på Berlinalen for Der findes ingen ondskab

Foto | Berlinalen

Rebelsk instruktør er flygtet fra Iran

Præstestyret har gjort sig umage for at forhindre Mohammad Rasoulof i at præsentere sin nye film på Cannes-festivalen. Nu er han muligvis på vej til Sydfrankrig.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Indtil for nylig virkede det utænkeligt, at instruktøren Mohammad Rasoulof ville dukke op på årets Cannes-festival og præsentere The Seed of the Sacred Fig, der er udtaget til hovedkonkurrencen.

Men nu er det blevet en reel mulighed.

Den respekterede iranske instruktør har siden 2017 haft udrejseforbud og forbud mod at lave film på grund af sine værker, der kritiserer præstestyret.

Han sad i fængsel fra 2022 til 2023 efter offentlig kritik af statens brug af vold, og for en måned siden blev han dømt til otte års fængsel.

Men nu udtaler den 52-årige instruktør i en pressemeddelelse, at han har forladt hjemlandet uden tilladelse fra staten og gemmer sig i Europa, hvor han beder om hjælp fra det internationale filmmiljø.

”Vi håber, at han vil være i stand til at deltage i Cannes- premieren på The Seed of the Sacred Fig på trods af alle forsøg på at stoppe ham i at være der personligt,” skriver Jean-Cristophe Simon, som er direktør for filmens distributionsselskab Films Boutique.

Afhøringer af filmfolk
The Seed of the Sacred Fig handler om en iransk dommer, der kæmper med presset fra verdensomspændende protester. Midt i det hele mister han sin pistol og mistænker kvinderne i sin egen familie for at stå bag.

Filmen blev længe holdt hemmelig for myndighederne.

”Før den islamiske republiks efterretningstjeneste blev informeret om min films produktion, lykkedes det nogle af mine skuespillere at forlade Iran,” skriver instruktøren i en pressemeddelelse.

”Men mange skuespillere og deltagere i filmen er stadig i Iran, og efterretningsvæsenet lægger pres på dem. De har været igennem langvarige afhøringer. Nogle af deres familier blev tilkaldt og truet.”

Guldbjørnen på Berlinalen
Mohammad Rasoulof er med internationale øjne en af Irans mest prominente instruktører, selv om hans film aldrig er blevet vist i hjemlandet, hvor de er forbudt.

Han imponerede første gang Cannes i 2011, da han vandt to priser med Goodbye, som handler om censur. Ironisk nok blev han samme år dømt for at lave ”anti-iransk propaganda”.

Siden har han vundet kritikernes Fipresci-pris i Cannes for dramaet Manuscripts Don’t Burm i 2013, og i 2017 vandt han den prestigiøse Un Certain Regard-pris med korruptionsdramaet A Man of Integrity.

Der findes ingen ondskab vandt Guldbjørnen på Berlinalen i 2020 og handler om livet under et totalitært regime. Også den blev lavet på trods af et forbud mod at lave film.

Religiøst tyranni
Intet lader til at kunne stoppe instruktøren, og Guldpalmen til The Seed of the Sacred Fig ville være en heftig torn i øjet på Teherans magtmænd – ikke mindst, hvis Rasoulof selv dukker op for at modtage den.

Efter sin flugt skriver instruktøren på Instagram direkte til Irans regering og forsikrer dem om, at hans nationale identitet ikke blev taget fra ham, da myndighederne tog hans pas.

”Hvis det geografiske Iran lider under jeres religiøse tyrannis støvle, er det kulturelle Iran stadig i live i sindet af millioner af iranere, der blev tvunget til at forlade Iran på grund af jeres undertrykkelse og barbari,” skriver han.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
25. sep. 2021
Der findes ingen ondskab

Der findes ingen ondskab

Nyhed
04. mar. 2020
Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro