Nyhed
04. mar. 2020
Berlin-vinder skal fængsles i Iran
Mohammad Rasoulof har vundet store priser for sine film på europæiske festivaler. Men i hjemlandet Iran er hans film forbudt, forde styret opfatter dem som systemkritiske værker. Foto | uoplyst

Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Instruktør Mohammad Rasoulof bliver ifølge sin advokat hidkaldt af det iranske styre, der betragter hans Guldbjørnevinder i Berlinalen som propaganda imod systemet.

Af Nicki Bruun

Den iranske instruktør Mohammad Rasoulof kunne i weekenden fejre, at han vandt hovedprisen Guldbjørnen som afslutning på Berlin-festivalen.

Trods titlen There Is No Evil handler hans film med fire fortællinger fra forskellige mennesker om livet i et totalitært regime.

Men som Ekkos udsendte på Berlinalen kunne berette, var Rasoulof ikke selv til stede for at modtage prisen. Han er nemlig underlagt rejseforbud af de iranske myndigheder.

Og nu bliver han ifølge internationale medier hidkaldt af det iranske styre, som vil have instruktøren til at afsone et år i fængsel. Dommen fik han sidste år, hvor der samtidig blev nedlagt to års rejseforbud.

Hans advokat Nasser Zarafshan siger til Associated Press, at instruktøren er blevet dømt for at have lavet tre film, som styret betragter som propaganda mod systemet.

Konfiskeret pas
Mohammad Rasoulof, der tidligere har boet i tyske Hamborg med sin familie, er en af de førende instruktører fra Iran, der også kan bryste sig af store filmskabere som Asghar Farhadi og Jafar Panahi.

Netop Panahi er sammen med Rasoulof tidligere blevet idømt seks års fængsel og tyve års forbud mod at lave film. Dommen blev dog senere omstødt.

Men ingen af Mohammad Rasoulofs syv spillefilm er blevet vist i hjemlandet, hvor styret har forbudt dem, skriver det amerikanske branchemedie Variety.

Instruktøren er til gengæld fast gæst på de største europæiske festivaler.

I 2011 vandt han to priser på Cannes-festivalen for Goodbye, der handler om en ung advokat, som prøver at få rejsetilladelse til at forlade Iran. Og i 2013 viste han i Cannes det anmelderroste drama Manuskripts Don’t Burn, der vandt kritikernes Fipresci-pris. Samme festival havde verdenspremiere på A Man of Integrity fra 2017, der senere blev vist på festivaler i hele verden, deriblandt danske Cph Pix.

Da Mohammad Rasoulof i 2017 vendte hjem til Iran fra den amerikanske Telluride-festival, hvor han havde vist A Man of Integrity, blev hans pas dog konfiskeret af de iranske myndigheder.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro