Nyhed
25. aug. 2020
Oscar-vinder med sprængfarlig dokumentar
Verdens to måske mest magtfulde mænd, russiske Vladimir Putin og amerikanske Donald Trump, deler et håndtryk, men dokumentarfilm undersøger, om den ene har været medvirkende til at få den anden til magten. Foto | uoplyst

Oscar-vinder med sprængfarlig dokumentar

Alex Gibney går i ny dokumentar i kødet på anklagerne om russisk indblanding i det amerikanske valg, der gjorde Donald Trump til præsident.

Af Nicki Bruun

”Russerne hackede demokratiet.”

Så dramatisk lyder det fra en af de medvirkende i dokumentaren Agents of Chaos.

Den handler om de fortsatte anklager om, hvordan russiske internettrolde spillede en afgørende rolle i Donald Trumps sejr ved præsidentvalgkampen i 2016.

Præsidenten er selv officielt blevet renset for anklager om at have haft en finger med i spillet, men mange folk omkring ham har holdt møder med de russiske myndigheder. Og nogle mennesker er af den overbevisning, at de skumle planer går hele vejen op til Vladimir Putin.

Det er voldsomme beskyldninger, men instruktøren bag dokumentaren er ikke nogen hvem som helst.

Alex Gibney vandt i 2008 en Oscar for Taxi to the Dark Side, der med historien om drabet på en afghansk taxichauffør satte ansigt på USA’s krig mod terror i kølvandet på 9/11.

Siden er han blevet en af den amerikanske filmbranches mest fremtrædende dokumentarister med film som We Steal Secrets, der handler om whistleblower-fænomenet Wikileaks, Going Clear, om den religiøse organisation Scientology, og Citizen K, der skildrer en russisk rigmands kamp med Vladimir Putin.

Moderne koldkrigs-paranoia
Alex Gibney er med andre ord ikke bange for at lægge sig ud med magtfulde aktører. Det må man også sige, at han gør med Agents of Chaos.

I traileren (se herunder) fortæller en række eksperter, at Rusland gennem sociale medier gjorde alt for at øge kløften i USA under valgkampen.

Det er nok til at vække koldkrigs-paranoiaen til live igen, og som altid med Gibneys film er de informationstunge talking head-interviews tilsat en fejende flot æstetik og hektisk musik og klipning, der er en Hollywood-spændingsfilm værdig.

Agents of Chaos får premiere på den amerikanske streamingtjeneste HBO Max den 23. september og bliver forhåbentlig tilgængelig på HBO Nordic umiddelbart efter.

Trailer: Agents of Chaos

Relevante artikler

Cph:Dox 2020
20. mar. 2020
Citizen K

Citizen K

Biografanmeldelse
25. feb. 2017
Zero Days

Zero Days

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro