Nyhed
02. dec. 2021
Ny pris ved tv-branchens største prisuddeling
Inspirationsprisen bliver for første gang uddelt, når prisfesten Tvprisen afholdes den 29. januar til næste år. Foto | FILM&TVGruppen

Ny pris ved tv-branchens største prisuddeling

FILM&TVGruppen og Producentforeningen går sammen om at stifte Inspirationsprisen, som skal hylde inspirerende tiltag, der forbedrer arbejdsmiljøet i den danske tv-branche.

Af Nicki Bruun

I weekenden uddelte Søren Pape Poulsen med stor succes en dugfrisk pris ved Ekko Shortlist Awards 2021.

Diversitet Prisen gik til LGBT+-festivalen Mix Copenhagen for deres store arbejde med at skabe en mangfoldig og rummelig filmbranche.

Prisen er stiftet af FILM&TVGruppen, der er en forening under Dansk Journalistforbund. Succesen har givet dem mod på mere, så nu har gruppen initiativ til en endnu en pris, Inspirationsprisen.

Det er en arbejdsmiljøpris, som skal hylde inspirerende tiltag, der forbedrer arbejdsmiljøet i den danske tv-branche. Den skal uddeles ved tv-branchens årlige prisuddeling, Tvprisen, oplyses det i en pressemeddelelse.

”Hos FILM&TVGruppen vil vi gerne være med til at hylde tv-branchens idéer til, hvordan man gør arbejdslivet mere trygt og godt for branchens mange medarbejdere,” udtaler Pari Khadem, næstformand i FILM&TVGruppen og initiativtager til prisen.

”Vi håber, at de nominerede og vinderne kan inspirere andre i branchen til at følge efter.”

Hylder de bedste tiltag
Alle virksomheder og større afdelinger i tv-branchen kan fra nu og frem til den 17. december kl. 12 gratis indstille tiltag, der har været med til at forbedre enten det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Læs mere om, hvordan man indstiller.

Tvprisen arrangeres af Producentforeningen, en brancheorganisation for landets indholdsproducenter.

”Der har de seneste år med rette været et stort fokus på at udvikle tiltag, der øger det gode arbejdsmiljø hos både producenter og broadcastere. Derfor er det også helt oplagt, at Tvprisen, som er årets største prisuddeling i tv-branchen, hylder de bedste tiltag,” siger Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen.

Han er medlem af Tvprisens udvalg, der træffer beslutninger om, hvilke priser der skal uddeles til Tvprisen.

I udvalget sidder repræsentanter for de største aktører i den danske tv-branche. DR, TV 2, NENT (som ejer Viaplay) og Discovery Network Danmark har blandt andet medlemmer i udvalget.

Inspirationsprisen bliver første gang uddelt, når Tvprisen afholdes den 29. januar 2022.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro