Protestbrevet
30. aug. 2021
Kulturministeren vil diskutere arbejdsforhold
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) giver Enhedslistens Søren Søndergaard ret i, at det vil være oplagt at bruge de forestående forhandlinger om en ny medieaftale til at styrke arbejdsmiljøet i film- og tv-branchen. Foto | Regeringen.dk

Kulturministeren vil diskutere arbejdsforhold

Ane Halsboe-Jørgensen finder det ”helt uacceptabelt”, hvis offentligt støttede film og tv-serier ikke lever op til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Af Claus Christensen

Den nye kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen havde knapt nok fået hilst på medarbejderne i sit ministerium, før der landede et såkaldt paragraf 20-spørgsmål på hendes bord.

Underskriftindsamlingen, hvor 645 filmfolk protesterer over dårligt arbejdsmiljø i film- og tv-branchen, har vakt opsigt.

Enhedslistens medie- og kulturordfører Søren Søndergaard spurgte derfor, om ministeren i de kommende medieforhandlinger vil binde offentlig støtte sammen med efterlevelse af overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Det er Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet med på.

”Jeg diskuterer gerne i de kommende medieforhandlinger, hvilke muligheder der er for at sikre ordentlige arbejdsvilkår inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel,” skriver hun i sit svar.

Hun er også meget klar i mælet om sin egen holdning.

”Ordentlige og regulerede arbejdsvilkår er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked, og jeg finder det helt uacceptabelt, hvis der produceres film og tv for offentlige kroner, som ikke lever op til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår,” lyder det fra ministeren. 

Et større tidspres
Underskriverne repræsenterer et bredt udsnit af filmarbejdere – fra instruktører og skuespillere over fotografer og lysmestre til production designere og makeup-artister.

De har fået nok af et arbejdsmiljø i film- og tv-produktioner med tidspres, stress, ulykker, chikane, trusler og bøllemetoder.

Det er kommet fra, at indspilningstiden for spillefilm generelt er skåret ned gennem de senere år. Nogle mener, at globale streamingtjenesters indtog har medført forringede arbejdsvilkår, mens Producentforeningen fremhæver manglen på kvalificeret arbejdskraft blandt producere og indspilningsledere som et problem.

Senest har DR måttet sætte sin storstilede historiske serie om Leonora Christina på pause kort før optagestart. Ambitionerne var for store i forhold til budgettet, og man havde øjensynligt også svært ved at finde filmfolk, der kunne løfte projektet.

”Vi må opføre os ansvarligt, og lige nu ville det ikke være ansvarligt at skubbe det her i gang. Det har protestbrevet da aktualiseret, og det har gjort indtryk på mig. Vi vil skidegerne lave god dramatik, men vi skal også opføre os ordentligt over for vores medarbejdere,” udtalte DR-dramachef Christian Rank i forbindelsen med beslutningen.

Ordnede forhold
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger i sit svar til Søren Søndergaard, at det er arbejdsmarkedets parter, som aftaler arbejdsvilkårene.

”I Danmark er der ikke krav om, at virksomheder omfattes af en kollektiv overenskomst. Det er et anliggende for parterne selv, om der etableres et overenskomstforhold, og hvad overenskomsten i givet fald indeholder,” udtaler kulturministeren.

Hun henviser samtidig til filmaftalen 2019-2023, hvor der står: ”Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette.”

Ministeren tilføjer, at det er et støttevilkår, at støttemodtageren ”overholder den for det støttede projekt til enhver tid gældende lovgivning”.

Ekkos hotline

Har du oplevelser fra filmbranchen, som du gerne vil dele med Ekko?

Vi kan døgnet rundt kontaktes på 2729 0011 eller ekko@ekkofilm.dk.

Vi garanterer fuld anonymitet.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro