Nyhed
18. mar. 2019
Netflix ændrer Bird Box efter kritik
I starten af Bird Box bliver der på et tv vist billeder fra en virkelig togulykke i Canada. Det er både Netflix og filmskaberne, der tæller instruktør Susanne Bier, blevet kritiseret for. Foto | Netflix

Netflix ændrer Bird Box efter kritik

Susanne Biers dystopiske film indeholder klip fra en virkelig katastrofe, som streamingtjenesten først afslog at fjerne. Nu har man ændret holdning.

Af Nicki Bruun

Susanne Biers dystopiske Netflix-drama Bird Box er ifølge streamingtjenesten voldsomt populær blandt brugerne.

Hele 45 millioner kontoer streamede filmen i premiereugen, skrev Netflix efter premieren i slutningen af sidste år.

Men der er også kommet kritik af filmen, hvor verden bliver kørt i sænk af en mystisk trussel, fordi Bird Box indeholder klip fra en virkelig katastrofe.

Nu udtaler Netflix dog i en email til britiske BBC, at man sammen med filmskaberne er blevet enige om at udskifte det kontroversielle klip, som stammer fra en togulykke i canadiske Lac-Mégantic i 2013.

”Vi beklager, hvis det har bragt smerte i samfundet ved Lac-Mégantic,” skriver streamingtjenesten.

Ingen forklaring
Da kritikken af Netflix og Bird Box først kom i januar, udtalte streamingtjenesten ellers, at man ikke havde tænkt sig at udskifte klippet.

BBC skriver nu, at Netflix ikke er kommet med nogen forklaring på, hvorfor man har ændret holdning.

Kursskiftet bliver mødt med glæde hos kulturministeren i den canadiske provins Quebec, hvor Lac-Mégantic ligger. Hun skrev i januar til Netflix og opfordrede dem til at fjerne klippet.

Hun har nu skrevet på Twitter, at beslutningen ”viser, at alt er muligt, hvis man holder sammen og samarbejder”.

Netflix oplyser desuden til BBC, at det vil tage adskillige uger at udskifte klippet, der skal erstattes med ikke tidligere anvendte optagelser fra en tv-serie.

Trailer: Bird Box

Relevante artikler

Nyhed
09. jan. 2019
Biers Netflix-film er vildt populær

Biers Netflix-film er vildt populær

Streaminganmeldelse
18. dec. 2018
Bird Box

Bird Box

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro