Nyhed
18. jan. 2019
Netflix afviser at fjerne dødsoptagelser
I Bird Box spiller Sandra Bullock hovedrollen som Malorie, der oplever verden bryde sammen, da et mystisk monster gør sin ankomst. Nu møder Netflix kritik for den måde, som filmen viser verdens ødelæggelse på. Foto | Merrick Morton

Netflix afviser at fjerne dødsoptagelser

Susanne Biers Netflix-hit Bird Box kritiseres for at vise en virkelig dødsulykke, men streamingtjenesten har ikke tænkt sig at fjerne optagelserne.

Af Nicki Bruun

Susanne Biers dystopiske Netflix-film Bird Box er ifølge streamingtjenesten en kæmpe succes, der har slået alle rekorder.

Men nu er Netflix også kommet i problemer på grund af filmen, skriver danske Skærm med henvisning til de internationale medier Deadline og BBC.

Filmen viser nemlig optagelser fra en virkelig togulykke i Canada, hvor 40 mennesker døde, og det er faldet de pårørende for brystet.

Ifølge Deadline har borgmesteren i byen Lac-Megantic, hvor ulykken fandt sted i 2013, udtalt til lokal presse: ”I kan være sikre på, at vi vil følge op på det her, og borgerne er på vores side.”

Netflix bekræfter, at optagelserne er fra ulykken, men afviser at fjerne dem fra Bird Box, skriver BBC.

Andre har undskyldt
Optagelserne af togulykken i Lac-Megantic optræder ganske kort i starten af Bird Box, når Sandra Bullocks hovedperson ser mennesker løbe panisk rundt på tv.

Der kom fokus på brugen af de virkelige optagelser, da det tidligere på ugen viste sig, at tv-serien Travelers – som også kan ses på Netflix – i sin tredje sæson bruger billeder fra ulykken til at illustrere et fiktivt nyhedsindslag om et atomangreb i London, skriver BBC.

Produktionsselskabet bag serien, Peacock Alley Entertainment, undskyldte for at have brugt optagelserne og meddelte, at man ville udskifte den korte sekvens.

Det har Netflix øjensynligt ikke tænkt sig at gøre med Bird Box, der har haft stor succes med at tiltrække seere på Netflix.

Filmen er også blevet et regulært internetfænomen, der har skabt den populære og farlige ”Bird Box Challenge”. Her tager folk bind for øjnene – ligesom de gør i filmen, hvor synet af det mystiske monster er dødeligt.

Til gengæld har det været så som så med kærligheden fra anmelderne. Men det gør vist ikke noget for Susanne Bier, der i et interview med Ekko har sagt, at et stort publikum er vigtigere end gode anmeldelser.

Trailer: Bird Box

Relevante artikler

Nyhed
09. jan. 2019
Biers Netflix-film er vildt populær

Biers Netflix-film er vildt populær

Streaminganmeldelse
18. dec. 2018
Bird Box

Bird Box

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro