Cannes 2024
23. maj 2024
Flygtet iransk instruktør kommer til Cannes

Uden pas lykkedes det for få dage siden Mohammad Rasoulof at flygte fra Iran, selv om han siden 2017 har haft udrejseforbud og netop er blevet idømt otte års fængsel.

Foto | Pediakar

Flygtet iransk instruktør kommer til Cannes

Det er en torn i øjet på præstestyret i Iran, at Mohammad Rasoulof når frem til Cannes-festivalen, hvor han vil præsentere sin systemkritiske The Seed of the Sacred Fig.

Af Claus Christensen

Cannes-festivalen slutter med et brag.

I morgen fredag den 24. maj er der i hovedkonkurrencen gallapremiere på The Seed of the Sacred Fig, der er instrueret af Mohammad Rasoulof, som siden 2017 har haft udrejseforbud fra det iranske regime.

Men forleden meddelte den 52-årige instruktør, at det var lykkedes ham at flygte ud af hjemlandet uden pas. Han var netop blevet idømt otte års fængsel.

Rasoulof bad det internationale filmmiljø om hjælp til at komme til Cannes, så han kan deltage i verdenspremieren. Og det er nu lykkedes, oplyser filmens pr-agent til branchebladet Variety.

The Seed of the Sacred Fig er købt til biografdistribution i Danmark af selskabet Camera Film.

Den handler ifølge Variety om en undersøgelsesdommer ved Revolutionsdomstolen i Teheran. Hans paranoia stiger, efterhånden som de politiske protester i landet intensiveres. Da hans pistol forsvinder, mistænker han sin kone og sine døtre for at være i ledtog med oprørerne.

Der er uden tvivl tale om en systemkritisk film, og det er en torn i øjet på præstestyret, at Rasoulof når frem til Cannes og kan bruge mødet med publikum og pressen til ucensureret at kunne sige sin uforgribelige mening om regimet.

I modsætning til Irans mest kendte instruktør, den dobbelte Oscar-vinder Asghar Farhadi, har Rasoulof valgt at konfrontere regimet i sin filmkunst. Iransk-danske Ali Abbasi gjorde det samme med Holy Spider, der sætter fokus på det religiøse lands hykleriske behandling af sexarbejdere.

Efter sin flugt skrev Mohammad Rasoulof på Instagram, at de iranske myndigheder aldrig ville kunne fratage ham hans nationale identitet.

”Hvis det geografiske Iran lider under jeres religiøse tyrannis støvle, er det kulturelle Iran stadig i live i sindet af millioner af iranere, der blev tvunget til at forlade Iran på grund af jeres undertrykkelse og barbari,” lyder det fra Rasoulof, som nu er på vej til Cannes og en kæmpe hyldest for hans mod.

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for syttende gang Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos stjernebarometer.

Går på opdagelse efter perler i sidekonkurrencen Un Certain Regard og parallelkonkurrencerne Directors’ Fortnight og Critics’ Week.

Årets festival løber fra 14. til 25. maj.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
25. sep. 2021
Der findes ingen ondskab

Der findes ingen ondskab

Nyhed
04. mar. 2020
Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Berlin-vinder skal fængsles i Iran

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten