Medieforhandlingerne spidser til

Sommerferien står for døren, både for almindelige danskere og politikerne i Folketinget, hvor ferien dog – i hvert fald formelt – er lidt længere end for de fleste lønmodtagere. 

Men hvor efterlader det forhandlingerne om det kommende medieforlig, der skal gælde fra 2019 og fire år frem? 

Regeringen med kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance i spidsen udsendte 5. april et medieudspil. Derefter startede forhandlingerne, og Mette Bock sagde i maj, at hun håbede på et bredt forlig inden sommerferien: ”I løbet af juni måned skulle vi meget gerne være på plads,” udtalte kulturministeren ifølge Ritzau efter et forhandlingsmøde. 

Men ved det netop afsluttede Folkemøde på Bornholm løftede Mette Bock lidt af sløret for, at forhandlingerne måske ikke er forløbet helt gnidningsfrit. 

”Vi har haft en temmelig lang pause i forhandlingerne, men nu skal vi videre. Vi vil gerne have en bred aftale, for når det handler om medierne, handler det om alle danskerne. Hvis prisen bliver for høj med for mange kompromisser, må vi lave en smal aftale,” sagde kulturministeren under en debat på solskinsøen, skriver Ritzau. 

Hun fortalte også, at partierne efter nogle ugers tænkepause i denne uge holder fire møder. 

Sætter deadline
Mandag har politikerne haft det første af disse møder, hvor Mette Bock ifølge Ritzau har sat en deadline i forhold til forhandlingerne. 

I morgen tirsdag skal partierne i rød blok senest klokken 18 meddele, om de kan acceptere den nedskæring af DR på tyve procent over fem år, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om. 

Til gengæld lægger regeringen nu op til at frigøre 380 millioner kroner til den såkaldte Public Service-pulje. 

Regeringens medieudspil kalder også på, at en ny, privatejet tv-kanal skal sendes i udbud, mens 40 procent af TV 2 skal sælges, og DR skal skære i antallet af kanaler. 

Samtidig vil regeringen ophæve TV 2 og DR’s forpligtelse til at investere i dansk film og i stedet gøre Public Service-puljen bredere og gradvis hæve den fra nuværende 35 millioner kroner til 220 millioner kroner i 2023. 

DR-direktør tager til genmæle
Særligt kulturordfører for Socialdemokratiet, Mogens Jensen, har tidligere været ude med kritik af regeringens medieudspil. 

Han mener, at et salg af TV 2 vil forringe public service i Danmark. Der skal ”markante indrømmelser fra regeringen i forhold til beskæring på public service”, har han udtalt ifølge Journalisten. Mogens Jensen mener, at regeringen samlet set har lagt op til at spare 1,1 milliard kroner på public service. 

Han deltog ligeledes i debatten på Folkemødet, hvor også medieordfører for Dansk Folkeparti, Morten Marinus, og generaldirektør for Danmarks Radio, Maria Rørby Rønn, var til stede. 

Her tog hun til genmæle, da DR blev kritiseret for at være oversvømmet af let underholdning. Ifølge Maria Rørby Rønn går fem procent af budgettet til underholdning, mens hovedparten bruges på nyheder, kultur og børn og unge. 

Presset af politikerne
Det er de seneste år blevet til historier i medierne, når politikerne har kritiseret, hvordan DR har brugt sine penge. 

Politisk kritik om venstrefløjspropaganda i serier som 1864 og Historien om Danmark er blevet mødt med spørgsmål til det armslængdeprincip, der dikterer, at politikerne fordeler midlerne, men blander sig uden om indholdet. 

Når licensen efter planen bliver afskaffet i 2022 og skal erstattes med betaling over skatten, kan det også få politiske konsekvenser, advarer eksperter. 

”Licensen har gjort det vigtigt for ikke mindst DR at skulle legitimere sig over for befolkningen. Med en skattefinansiering skal legitimeringen i højere grad ske i forhold til Folketinget med risiko for, at DR føler sig presset til at please politikerne for ikke at blive beskåret ved næste forlig,” skrev medieprofessor Stig Hjarvard sidste år, da snakken om at afskaffe licensen for alvor tog til. 

Hvordan politikerne tænker at fordele magten og pengene i det kommende medieforlig ved vi forhåbentlig mere om sidst på ugen, når møderne er blevet afholdt.