Nyhed
08. juli 2022
Mads Mikkelsens hemmeligheder i nyt Ekko
En hemmelighedsfuld Mads Mikkelsen med pegefingeren for læberne indtager forsiden af Ekko #91, hvor der er et stort portræt af skuespilleren baseret på samtaler med over tyve af hans venner og bekendte. Foto | Nicolas Guerin

Mads Mikkelsens hemmeligheder i nyt Ekko

Vi fortæller historien om den danske verdensstjerne, går bag om tilblivelsen af filmen om Bamse, skildrer skandalen omkring Holy Spider og lader udskældt Oscar-instruktør svare på tiltalen.

Af Claus Christensen

Mads Mikkelsen er Danmarks største stjerne nogensinde, men egentlig ved vi meget lidt om ham.

Han bidrager gerne til imaget som naturtalentet, der stiller sig foran et kamera og leverer varen i første hug. Et andet billede tegner sig imidlertid, når Ekko som det første medie fortæller historien om Mads fra barndommen på Nørrebro til succesen i Hollywood.

Læs det store portræt i Ekko #91, hvor en hemmelighedsfuld Mads Mikkelsen med pegefingeren for læberne indtager forsiden. Magasinet er på gaden nu og på vej hjem til abonnenter, som allerede kan læse det digitalt på vores app. Det kan også bestilles separat, mens nye læsere ved at tegne abonnement får en ekstra filmgave med.

Det nye sommernummer er spækket med andre spændende artikler.

Det danske seriemorderdrama Holy Spider har med sin solidariske og utilslørede skildring af prostituerede kvinder i Iran fremkaldt så megen vrede i præstestyret, at det efter verdenspremieren er nødvendigt i rulleteksterne at anonymisere iranske filmfolk, der stadig bor i landet.

”De håbede nok, at jeg ville begå selvmord,” siger hovedrolleindehaveren Zar Amir Ebrahimi, der i sin tid flygtede fra Iran for at undgå piskeslag, efter en sexvideo med hende blev lækket til offentligheden. Vi tegner et portræt af skuespilleren og skildrer skandalen omkring Holy Spider.

Hvem skal skræmmes?
Jordan Peele bragede igennem med gyseren Get Out og er snart aktuel med endnu en af slagsen, Nope. Men hvem skal skræmmes? spørger Samina Yasmin Jakobsen, som diskuterer, om black horror er kalkuleret underholdning til et hvidt publikum.

Joachim Trier og Eskil Vogt gør status over deres hovedværk – Oslo-trilogien – og diskuterer, hvordan byen og de selv har forandret sig over seksten år.

Frelle Petersen imponerer kritikerne med empatiske skildringer af livet i Sønderjylland i Bodil-vinderen Onkel og den aktuelle Resten af livet. En journalist og fotograf tager på køretur med instruktør rundt i hjemstavnen.

Efterårets store danske film bliver dramaet om dansktop-sangeren Bamse. Manuskriptforfatteren Bo hr. Hansen skriver i et essay i 24 punkter, hvad der har fået en eks-punker med rødder i en pæn nordsjællandsk forstad til at fordybe sig i det folkelige ikon.

Sandhed og løgn
I temaet ”Sandhed og løgn” spørger vi instruktør Ole Bornedal og forfatter Birgithe Kosovic, hvor grænsen går for fiktionens fortolkning af historiske begivenheder.

”Jeg har indkaldt mig selv som jurymedlem i århundredets retssag,” skriver komikeren Sofie Skriver, som i seks uger sad klinet til skærmen for at blive klog på dramaet mellem Johnny Depp og Amber Heard.

Christoffer Guldbrandsen inviterer os ind i klipperummet under arbejdet med en opsigtsvækkende dokumentar om stormen på Kongressen i USA og Trumps løgnagtige rådgiver, Roger Stone. Instruktøren bruger chokerende optagelser af sit eget hjertestop til at finde sprækker af menneskelighed hos rådgiveren.

Feras Fayyad fik Oscar-succes med The Cave og De sidste mænd i Aleppo om borgerkrigen i Syrien. Stemplet som bedrager og sexkrænker forsvandt han efterfølgende fra den danske filmbranche. Nu fortæller han sin side af sagen.

Landets største anmeldelsessektion
Sommernummeret byder også på Connie Nielsen, Per Pallesen, Jacob Stegelmann, Arne Bro, Gabriel Bier Gislason, Amalie Næsby Fick og talentet Flora Ofelia Hofmann Lindahl.

I landets største anmeldelsessektion kaster vi mange stjerner efter en lang række kommende biograffilm. Det gælder Guldpalmevinderen Triangle of Sadness, Park Chan-wooks Decision to Leave, Bamse, Holy Spider, Ingen kender dagen og Natten har øjne.

Vi anmelder serier, heriblandt Jonas Risvigs Drenge og engelske This Is Going to Hurt.

Ekko #91

Mads Mikkelsen er på forsiden i det nye nummer af Ekko.

Vi fortæller som det første medie nogensinde hele historien om skuespillerens rejse fra barndommen på Nørrebro til succes i Hollywood.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
25. aug. 2021
Christoffer Guldbrandsen er tilbage i topform

Christoffer Guldbrandsen er tilbage i topform

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro