Nyhed
30. mar. 2021
Mads Mikkelsen er mest populær på verdensplan
Mads Mikkelsen kaster sig som skurken Le Chiffre ud i et intenst pokerspil mod James Bond i Casino Royale. I virkeligheden har den danske skuespiller vundet en dyst om flest solgte billetter. Foto | Jay Maidment

Mads Mikkelsen er mest populær på verdensplan

Den succesfulde skuespiller slår sine landsmænd af banen som den mest sete dansker, men vores liste over internationalt tilskuerantal byder på store overraskelser.

Af Nicki Bruun

For nylig kunne vi afsløre, at Mads Mikkelsen overraskende nok ikke er den mest populære danske skuespiller herhjemme i nyere tid.

Faktisk bliver han slået med en hel million solgte billetter af vennen og kollegaen Nikolaj Lie Kaas, når man ser på billetsalget i danske biografer 2000-20.

Men nu får Mads Mikkelsen hævn.

Vi har nemlig udvidet optællingen til at medregne biografpublikum i hele verden, og så er sagen en ganske anden.

Som det kan ses i skemaet nederst i artiklen, er Mads Mikkelsen denne gang den klare vinder med næsten 422 millioner solgte billetter.

Hans film har solgt næsten 100 millioner billetter mere end Bond-kollegaen Jesper Christensen på andenpladsen og over dobbelt så mange som Game of Thrones-stjernen Nikolaj Coster-Waldau.

Mikkelsens internationale succes kan især tilskrives hans roller i Rogue One: A Star Wars Story, Casino Royale og Dr. Strange.

I den konkurrence må Nikolaj Lie Kaas tage til takke med en plads uden for top 10. Hans 80 millioner tilskuere på verdensplan er nok til at lande ham en ellevteplads.

Viggo blandt de store
Vi har i optællingen valgt kun at medregne danske skuespillere, som er bosat i Danmark.

Derfor er der ikke blevet plads til halvdanske Viggo Mortensen, som ellers var blevet den klare sejrherre med et globalt billetsalg på svimlende 820 millioner.

Også actionstjernen Sven-Ole Thorsen samt Connie Nielsen og Brigitte Nielsen ville have været med i toppen af listen, men de er fraregnet, fordi de er bosat i udlandet.

For at forstå, hvor stor en stjerne Viggo Mortensen er, kan man sammenligne med nogle af de største skuespillere nogensinde.

Et slag på tasken er, at Skandinaviens tre mest succesfulde skuespillere gennem tiden, svenskerne Ingrid Bergman, Max von Sydow og Stellan Skarsgård, hver især er blevet set i biografen af over en milliard mennesker over hele verden.

Det tal kan Viggo Mortensen altså godt komme i nærheden af, hvis han finder vej til flere store film. Det er naturligvis hans medvirken i Ringenes herre-trilogien, der tegner sig for meget af skuespillerens succes.

Muskelbundt overrasker
På listen finder man kendte skuespillere som Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen i top 5.

De har haft roller i internationale blockbusters og spiller med i henholdsvis Dan Brown-filmatiseringen Engle og dæmoner og Bond-filmen The World Is Not Enough. Thure Lindhardt kan dog især takke sin medvirken i Fast & Furious 6 for den gode placering.

Samme film er skyld i, at det følsomme muskelbundt Kim Kold ganske overraskende er at finde på sjettepladsen. Og en del skuespillere, som ikke er blandt de mest kendte herhjemme, gør sig gældende på listen.

Caspar Phillipson snupper med sin rolle i Mission: Impossible – Fallout en niendeplads, mens Casper Crump ender som nummer fjorten særligt takket være The Legend of Tarzan. Og Anders Heinrichsen sniger sig med som nummer nitten på grund af sin medvirken i Valerian and the City of the Thousand Planets.

Listens øverste kvinde er Birgitte Hjort Sørensen, der med sin rolle i Pitch Perfect 2 klemmer sig ind lige foran Borgen-medspilleren Sidse Babett Knudsen. Umiddelbart kunne man ellers formode, at hun havde haft et større publikum i udlandet med roller i Inferno og A Hologram for the King, hvor hun begge gange spiller over for Tom Hanks.

Formodning og virkelighed er imidlertid ikke altid ens. Dansk films nuværende dronning, Trine Dyrholm, kommer således lige præcis med på en tyvendeplads.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro