Nyhed
16. aug. 2022
Mads Mikkelsen roser Johnny Depp
På filmfestivalen i Sarajevo har Mads Mikkelsen fået overrakt en hæderspris for sin bedrift i filmkunstens tjeneste. Foto | Sarajevo Film Festival

Mads Mikkelsen roser Johnny Depp

Danskeren hylder Johnny Depp og antyder, at skuespillerkollegaen får skurkerollen i Fantastiske skabninger-serien tilbage.

Af Nicki Bruun

Mads Mikkelsen indtager forsiden i det aktuelle nummer af Ekko, hvor vi som det første medie fortæller den fulde historie om Danmarks største filmstjerne ved hjælp af en lang række personer tæt på skuespilleren.

Mikkelsen er oftest særdeles hemmelighedsfuld, når det kommer til at snakke om sit private liv. Men på filmfestivalen i Sarajevo har Mads Mikkelsen delt sit syn på Johnny Depp.

Danskeren overtog rollen som skurken Grindelwald i tredje film i Fantastiske skabninger-serien fra amerikaneren, fordi Depp var midt i en opsigtsvækkende retssag med ekskonen Amber Heard, der anklager ham for vold i deres ægteskab.

Sagen endte dog med en sejr til Johnny Depp, og i Sarajevo fortæller Mads Mikkelsen, at det kan betyde comeback for skuespilleren i næste film.

”Nu har det taget en drejning – han vandt retssagen – så lad os se, om han vender tilbage. Det gør han måske,” siger danskeren ifølge branchemediet Deadline Hollywood.

”Jeg er stor fan af Johnny. Han er en fantastisk skuespiller, og han gjorde det fantastisk. Der var ingen mulighed for, at jeg kunne kopiere rollen, for den var så meget ham.”

”Det ville være kreativt selvmord. Så jeg måtte finde på noget andet – noget, der var mit – og så bygge en bro mellem ham og mig.”

Danskeren blev rost for sin præstation i Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder, men den indtjente kun omkring halvdelen af etteren.

Middag med Östlund
På den igangværende filmfestival i den bosniske hovedstad Sarajevo – hvor Mads Mikkelsen er for at modtage en hæderspris – kommer skuespilleren vidt omkring.

Den svenske instruktør Ruben Östlund har lagt en video på Instagram, hvor han spiser middag med Mads Mikkelsen.

I kølvandet på Östlunds kommentar i Cannes om, at danske instruktører ikke laver gode film, taler de to om Pusher 2. Med en sædvanlig ræv bag øret siger Ruben Östlund, at det er en god film, men at der ikke er sket det store siden.

”Jeg blev berømt,” svarer Mads Mikkelsen tørt og hyldes for sin kække kommentar.

Svenskeren måtte lægge videoen op to gange, fordi første udgave blev fjernet fra Instagram. Det skete ifølge instruktøren, fordi han havde refereret til Lars von Triers Riget og skrevet ”danskjävlar”, hvilket var blevet tolket som had mod en befolkningsgruppe.

”Undskyld danskere,” slutter Östlund sit opslag, hvor han med vanlig selvironi skriver, at Mads Mikkelsen sætter en prætentiøs svensk instruktør på plads.

Ekko #91

Mads Mikkelsen er på forsiden i det nye nummer af Ekko.

Vi fortæller som det første medie nogensinde hele historien om skuespillerens rejse fra barndommen på Nørrebro til succes i Hollywood.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Trailer: Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder

Relevante artikler

Nyhed
15. aug. 2022
Johnny Depp instruerer film

Johnny Depp instruerer film

Nyhed
08. juli 2022
Mads Mikkelsens hemmeligheder i nyt Ekko

Mads Mikkelsens hemmeligheder i nyt Ekko

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro