Cannes 2018
13. maj 2018
Kvinderne går forrest i Cannes
Cate Blanchett var flankeret af kvindelige instruktører fra hver sin generation, Agnès Varda og Ava DuVernay, da hun stod i spidsen for en kvindelig markering af forholdene i filmbranchen. Foto | Festival de Cannes

Kvinderne går forrest i Cannes

”Kvinder er ikke en minoritet i verden, men sådan virker det i filmbranchen,” siger festivalens juryleder Cate Blanchett til premieren på Les filles du soleil, der dog får en hård medfart af anmelderne.

Af Nicki Bruun

Kritikken har været der i mange år, men i år er den særligt udtalt.

Der står blot tre kvindelige instruktører bag de 21 film, som er blevet udvalgt til hovedkonkurrencen på årets Cannes-festival. Med andre ord er det ikke meget, festivalen har gjort for ligestilling i filmbranchen efter #MeToo-bølgen, fremhæver kritiske stemmer.

Lørdag blev der dog slået et markant slag for filmverdens kvinder på den røde løber i Cannes.

Før gallapremieren på Eva Hussons franske Les filles du soleil, der er udtaget til hovedkonkurrencen, trådte juryleder Cate Blanchett og andre kvinder op på trapperne ind til Grand Théâtre Lumière.

Der var 82 kvinder på trappen, fordi det er samme antal kvindelige instruktører, der har betrådt trappen for at vise en film i festivalens hovedbiograf siden starten i 1942, forklarede Cate Blanchett. Til sammenligning er tallet for mandlige instruktører 1.866.

Virker som en minoritet
”Kvinder er ikke en minoritet i verden, men sådan virker det i filmbranchen,” sagde Cate Blanchett omgivet af de fire andre kvinder i årets jury, deriblandt skuespillerne Kristen Stewart og Léa Seydoux.

Cate Blanchett holdt sin tale om ligestilling i filmbranchen på engelsk, mens filmpioneren Agnès Varda sagde et par ord på fransk.

”Trapperne til vores branche skal være til at gå op ad for alle. Lad os klatre!” sagde den 89-årige instruktør.

Forbrydelse mod filmkunsten
Les filles du soleil
handler om en kurdisk gruppe kvindelige soldater, der i regionen Kurdistan kæmper mod Islamisk Stat.

Filmen, der er fotograferet af danske Mattias Troelstrup, blev ved udtagelsen til hovedkonkurrencen af nogle branchemedier fremhævet som en af de film, man skulle holde øje med.

Men efter en visning for pressen lørdag aften synes chancerne for en Guldpalme små.

”Fantastisk emne, frygteligt håndværk,” siger den amerikanske kritiker Amy Taubin, der sidder i Ekkos internationale panel. ”ISIS er en forbrydelse mod menneskeheden, men Les filles du soleil er en forbrydelse mod filmkunsten,” lyder Ekkos chefredaktør Claus Christensens dom.

Ligestilling i 2020
I vores stjernebarometer, der bedømmer filmene i hovedkonkurrencen, ligger Les filles du soleil på jumbopladsen med et snit på bare 1,6 ud af 4,0.

Dagens begivenhed var ifølge Variety arrangeret af bevægelsen 5050x2020. Det er en ny bevægelse, der arbejder på at der i 2020 skal være ligestilling mellem mænd og kvinder i den franske filmbranche.

På hjemmesiden http://5050x2020.fr/ har bevægelsen samlet en statistik over kønsfordelingen i den franske filmbranche. Her opfordres folk til at bakke op om bevægelsens mål.

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 71 og løber fra 8. til 19. maj 2018.

Scene: Les filles du soleil

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro