Cannes 2018
11. maj 2018
Politisk protest på den røde løber i Cannes
Skuespillerne fra Leto fik sammen med Cannes-leder Thierry Frémaux (th.) på den røde løber gjort opmærksom på, at filmens instruktør Kirill Serebrennikov ikke kunne være til stede ved gallapremieren. Foto | Christophe Bouillon

Politisk protest på den røde løber i Cannes

En iransk og russisk instruktør i hovedkonkurrencen på årets festival har ikke fået lov at deltage af deres hjemlande, men venner og kolleger gør opmærksom på uretfærdigheden.

Af Nicki Bruun

Kunsten er i højsædet i Cannes, men politik er der selvfølgelig også plads til, når verdens forsamlede filmpresse følger med.

Det udnyttede holdet bag det russiske periode- og musikdrama Leto, da der var gallapremiere på filmen, som pt. har det højeste gennemsnit i Ekkos stjernebarometer. Her bedømmer et panel af internationale kritikere samtlige film i hovedkonkurrencen.

Skuespillerne fra Leto havde taget et stort skilt med instruktør Kirill Serebrennikovs navn med på den røde løber, hvor fotograferne knipsede løs.

Det gjorde de øjensynligt som en protest, fordi den russiske instruktør ikke selv kan være på festivalen. Serebrennikov har været under husarrest hjemme i Rusland siden august sidste år, hvor han blev anklaget for underslæb for omkring femten millioner kroner i det teater, han tidligere har stået i spidsen for.

I april i år blev husarresten forlænget med tre måneder, hvorfor instruktøren ikke har kunnet rejse til det sydfranske. Branchebladet The Hollywood Reporter citerer mennesker fra den russiske kulturverden for at kalde anklagerne mod Kirill Serebrennikov for ”absurde” og ”Kafka-agtige”.

Religiøst vanvid
Kirill Serebrennikov deltog i Cannes-festivalen 2016, hvor han var udtaget til konkurrencen lige under hovedkonkurrencen, Un Certain Regard, med The Student.

Her går en ung mand med Biblen i hånden til dogmatisk angreb på sin omverden, som han mener, er fuld af synd. Mandens religiøse vanvid bliver større og større, og The Student er en tydelig kritik af det russiske samfund og dets leder Vladimir Putin.

Avisen New York Times skriver, at mange både i og uden for Rusland opfatter sagen som straf for, at instruktøren i en årrække har kritiseret præsidenten.

Der er blevet startet en underskriftindsamling på hjemmesiden change.org med det mål at få Kirill Serebrennikov løsladt. Den er underskrevet af over 50.000 mennesker, deriblandt Lars von Trier og årets jury-præsident i Cannes, Cate Blanchett. Indsamlingen har dog indtil videre ikke fået myndighederne til at løslade instruktøren.

Film med forbud
Kirill Serebrennikov deler skæbne med en anden instruktør i årets hovedkonkurrence, nemlig Jafar Panahi.

Den iranske instruktør må ikke rejse ud af hjemlandet, og ligesom hans tre forrige spillefilm er Three Faces lavet trods et forbud fra styrets side.

Den får gallapremiere den 12. maj i Cannes, men selv om landsmanden Asghar Farhadi har opfordret Iran til at lade Panahi deltage, kommer det næppe til at ske.

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 71 og løber fra 8. til 19. maj 2018.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro