Kvoter til filmpriser kan blive en realitet
Medlem af Bodil-komiteen ønsker kvoter ved filmpriser. En misforstået idé, mener Ekkos chefredaktør Claus Christensen.
Der hørmer stadig af mand i dansk film.
Tidligere på ugen genopblussede ligestillingsdebatten i den danske filmindustri, og her på siden kunne vi berette, at kun fire til seks danske spillefilm i 2017 vil blive instrueret af kvinder. Det er et sløjt tal i kampen for ligestilling.
Nu er Bodil-prisen blevet hevet ind i debatten.
Ifølge Politiken opfordrer filmkritiker og forkvinde for Women in Film and Television, Nanna Frank Rasmussen, Bodil-komiteen til at indføre mangfoldighedskvoter, når priser til danske film skal uddeles.
”Det er på sin plads, at vi som filmkritikere tager et standpunkt, og det er ikke, fordi det er rocket science at leve op til sådan nogle kriterier,” siger Nanna Frank Rasmussen til Politiken.
Briterne viser vejen
Bodil uddeles af danske filmkritikere og -journalister, og Nanna Frank Rasmussen ønsker, at foreningen skal følge Bafta, der er den britiske pendant til Oscar.
Bafta vil i kategorierne ”bedste film” og ”bedste debutfilm” fra 2019 tage hensyn til grupper som kvinder, etniske minoriteter og homoseksuelle, men også folk fra lavere socialklasser.
”For at kunne være berettiget til en nominering skal filmskaberne vise, at de har arbejdet på at øge mangfoldigheden af underrepræsenterede grupper,” skriver Bafta på sin hjemmeside.
Det indbefatter blandt andet, at 30 procent af films biroller og statister skal afspejle mangfoldigheden i de underrepræsenterede grupper.
Masser af kompromisser
”Jeg synes, at man i forbindelse med priser skal være bevidst om, at man skal gøre en indsats for at finde talenter, der ikke nødvendigvis afspejler normen i samfundet,” uddyber Nanna Frank Rasmussen over for Ekko og fortsætter:
”Filmbranchen og producerne går i forvejen på så mange kompromisser, når de skal lave film. Dér kan jeg ikke se, at det skulle være problematisk også at medtænke køn.”
Nanna Frank Rasmussen sidder i Bodils bestyrelse, hvilket ikke nævnes i Politiken, som også har talt med Bodils formand, Jacob Wendt Jensen. Han er åben over for at tage debatten.
”Det lyder lidt futuristisk. Både på den spændende måde og på den måde, at vi skal diskutere det grundigt,” siger han.
Strider imod filmkritik
Ekkos chefredaktør Claus Christensen er selv medlem af Bodil, men står også for Ekko Shortlist Awards, der hvert år i november hylder nye talenter. Og han mener, at kvoter strider imod både prisuddelinger og filmkritikkens væsen.
”Juryarbejde og anmelderi er og bliver en subjektiv genre, og det er futilt at prøve at indføre objektive kriterier, selv om sigtet kan være nok så sympatisk,” siger chefredaktøren og fortsætter:
”Fordi en film afspejler samfundssammensætningen, er den ikke nødvendigvis prisværdig. Vi kan lave en særpris, hvis vi ønsker at slå et slag for mangfoldigheden, men at opstille generelle krav til films indhold for, at de overhovedet kan komme i betragtning, ligner et forsøg på at kontrollere kunstnerens fantasi.”
Claus Christensen nævner Fenar Ahmads hævndrama Underverden, der har premiere 19. januar.
”Det er mildt sagt ikke en film, der udmærker sig ved kønsmæssig ligestilling, men skal det diskvalificere den i forhold til prisfester? Hvad nu hvis det univers, som filmen foregår i, rent faktisk er mandsdomineret?”
Præstationen frem for kønnet
Claus Christensen understreger, at den enkelte anmelder er i sin gode ret til at vurdere film ud fra alle former for kriterier – også ønsket om kønsmæssig ligestilling.
”Problemet opstår, når en enkelt anmelder eller en gruppe af anmeldere vil ophøje deres smag og politiske holdning til almen lov. Som anmeldere kan vi rose og kritisere, men det er ikke vores opgave at opstille rammer for kunsten eller diktere, hvad kunstnerne skal gøre,” siger Claus Christensen.
Som et argument imod priskvoter fremhæver chefredaktøren Ekko Shortlist Awards i november, hvor antallet af kvindelige nomineringer blev fordoblet.
”Det var jo en glædelig overraskelse, fordi vi i juryen ikke havde skænket kønnet en tanke. Vi havde bare valgt de bedste, og der var altså rekord mange unge kvinder iblandt,” siger Claus Christensen.
”Det havde ikke været det samme, hvis de samme var blevet valgt på grund af en kunstig kønskvote. Og jeg har endnu ikke mødt nogen i forbindelse med Ekko Shortlist, som gerne vil frem på grund af en kvote. De vil anerkendes for deres præstation.”
