Nyhed
03. jan. 2017
Mere end to film af kvinder i 2017
Annika Berg var nomineret til fem priser ved Ekko Shortlist Awards 2016 for kortfilmen Sia. Nu kaster hun sig ud i spillefilmlængden med den kommende Forever 13, som billedet er fra. Foto | Adomeit Film

Mere end to film af kvinder i 2017

Berlingske skriver, at kun to ud af 26 danske spillefilm i 2017 har en kvindelig instruktør. Men mindst fire – og formentlig seks – film er instrueret af kvinder, erfarer Ekko.

Af Lauge Hendriksen

En artikel i Berlingske har vakt opsigt. Avisen skriver, at kun to ud af 26 danske spillefilm i 2017 er instrueret af kvinder.

Det er et sløjt tal i kampen for ligestilling, og direktøren for Det Danske Filminstitut har åbnet døren for at anbefale politikerne at indføre kvoter, hvis andre redskaber ikke fungerer.

Men Berlingske tager ikke forbehold for de film, som ikke er premieresat endnu, men alligevel må forventes at få dansk premiere i 2017.

Ekko erfarer, at antallet af film med en kvindelig instruktør bag kameraet i 2017 formentlig bliver seks film.

Kvindelige talenter på vej
Som Berlingske nævner, får Birgitte Stærmoses Darling og Charlotte Sielings Mesteren premiere i danske biografer.

Men på talentfronten er der flere kvindelige spillefilmdebutanter i 2017.

Karla von Bengtsons Next Door Spy, som er en animationsfilm i spillefilmformat, får helt sikkert premiere i 2017. Det oplyser Mette Damgaard-Sørensen, som er leder af støtteordningen New Danish Screen.

Bengtson bliver dermed den første kvinde i tyve år, som instruerer en animationsfilm af spillefilmlængde i Danmark, nemlig siden Laila Hodells Balladen om Holger Danske fra 1996.

Bitterfissen bliver til film
Iransk-afghanske Shahrbanoo Sadat debuterer også med Wolf and Sheep, der vandt en stor pris under festivalen i Cannes i foråret sidste år. Den er produceret af danske Adomeit Film og får dansk biografpremiere den 1. juni.

Annika Berg, der var nomineret til adskillige priser ved Ekko Shortlist Awards 2016 for Sia, er på vej med sin debutspillefilm Forever 13. Den er ligeledes produceret af Katja Adomeits produktionsselskab med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Regner Grasten har også en film fra en kvindelig instruktør på vej, nemlig Anne-Grethe Bjarup Riis’ filmatisering af Maria Svelands bog Bitterfissen.

Grasten oplyser, at filmen har planlagt premiere første juledag 2017.

”For meget mandehørm i dansk film”
Der er dog stadig markant flere danske film, som er instrueret af mænd end kvinder.

Det er en tendens, som Regner Grasten kritiserer. ”Antallet siger noget om, hvor galt det står til. Der er for meget mandehørm i dansk film,” siger han.

Også Mette Damgaard-Sørensen fra New Danish Screen er opmærksom på ubalancen, og hun mener, at der i fremtiden vil være endnu flere film instrueret af kvinder.

”Hvis du kigger på alle filmformater – kortfilm, dokumentar og så videre – har vi givet mere støtte til kvinder. På sigt vil der komme flere film, der er lavet kvinder, men der er et efterslæb. Det tager en tre års tid, fra en film sættes i gang, til den kommer i biografen.”

Danske film instrueret af kvinder i 2017

Birgitte Stærmose 
Darling

Charlotte Sieling
Mesteren

Karla von Bengtson
Next Door Spy

Shahrbanoo Sadat
Wolf and Sheep

Annika Berg
Forever 13

Anne-Grethe Bjarup Riis
Bitterfissen

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro