Nyhed
27. apr. 2011
Kanon Kate Winslet i en mors mareridt

Kanon Kate Winslet i en mors mareridt

Todd Haynes slår sit ry fast som en af vor tids bedste kvindeskildrere. 5 stjerner til HBO-miniserien Mildred Pierce, som kan ses hver mandag aften på Canal+.
Af Henrik Østergaard

Der er noget næsten perverst tilfredsstillende ved gode lidelseshistorier om stærke kvinder.

Det vidste Douglas Sirk. Det vidste Rainer Werner Fassbinder. Det ved Lars von Trier. Og det ved Todd Haynes.

Haynes har med sin første tv-miniserie, der består af fem afsnit, kastet sig over James M. Cains roman Mildred Pierce. 

Romanen handler om moderlig selvopofrelse og blev i 1945 filmatiseret af Michael Curtiz, der tilførte melodramaet et whodunit-plot og en noir-stemning. Haynes er anderledes trofast over for Cains socialt bevidste tåreperser, og det er svært hjertegribende.

Instruktøren er dog godt hjulpet af en fremragende Kate Winslet i den altdominerende hovedrolle som en hårdarbejdende mor, der for alt i verden ønsker sin datters kærlighed.

Usødet naturalisme
Todd Haynes er blandt andet kendt for sin campede Douglas Sirk-pastiche Far from Heaven. Hans nye tv-serie er til gengæld usødet naturalisme og minder om den omklamrende forstadsidyl i Sam Mendes’ Revolutionary Road fra 2008.

Tv-serien begynder i 1931 under den amerikanske depression. I den pæne Los Angeles-forstad Glendale er husmoren Mildred Pierce (Winslet) godt og grundigt træt af sin utro husbond Bert (Brían F. O’Byrne), så hun smider ham på porten.

En uhørt reaktion tiden taget i betragtning, ikke mindst i et villakvarter, hvor håret altid er velkæmmet og græsplænen altid nyslået.

Husmor til moderne kvinde
Alene med to døtre går Mildred på jobjagt og ender som servitrice på en lokal diner, som hun af skam holder hemmeligt for sin snobbede elleveårige datter Veda (glimrende spillet af Morgan Turner).

Men snart udnytter den arbejdsomme Mildred sit talent for at bage apple pies til at starte en succesrig restaurant som med årene bliver til en hel kæde af restauranter.

I udviklingen fra hjemmegående husmor til moderne kvinde forsøger hun at jonglere både karrieren, kærligheden og moderrollen. Hun får støtte af naboveninden Lucy (solidt spillet af Melissa Leo fra The Fighter) og servitrice-kollegaen Ida (Mare Winningham), der har fødderne solidt plantet i udtrådte sko.

Som nyrig får hun en elsker i form af den polo-spillende playboy Monty. Deres erotiske forhold er ikke idel lykke, men hun holder på Monty, selvom han kun forværrer datterens stadig mere urimelige opførsel.

Winslet gør lidelse til kunstart
Monty er en af seriens mest underholdende figurer. Han spilles fremragende af australske Guy Pearce — med pomadehår, smalt overskæg, charmeklud og en kunstig tale, der synes perfekt til denne dekadente rigmands-fløs.

Kate Winslet er dog seriens helt store attraktion. Få kan som hende udtrykke smerte, stædighed og intelligens, så lidelse bliver til en kunstart. Der er ikke én falsk tone i hendes replikleveringer.

Figurerne, særligt Mildred og Veda, føles mere komplekse og afrundede end i Michael Curtiz’ version — ikke mindst, fordi seriens over fem timer giver tiden til det. På samme måde er tidsbilledet af 30’ernes Los Angeles præcist tegnet og håndværksmæssigt en fryd for øjet.

Todd Haynes fanger ligesom Sirk og Fassbinder sine karakterer bag vinduer, dørkarme og møbler, og afdæmpet afspejler han deres sindstilstand ved hjælp af tøjet, lyset og triste, ofte bleggrønne farver.

Barok tragedie
Uden at lege så selvbevidst med formen (som i Far from Heaven) og publikums forventninger (som i Bob Dylan-filmen I’m Not There) har Todd Haynes skabt en ligefrem, smagfuld og smuk fortælling om familiesammenbrud og klassemisundelse.

Jo mere succes Mildred har, des mere foragtes hun af hendes utaknemmelige datter. Da den sylfide-agtige Evan Rachel Wood dukker op som den voksne Veda, er deres smertelige, barokke tragedie i fuldt flor.

Mildred formår ikke at sætte Veda på plads, slet ikke efter, at en skæbnesvanger tragisk hændelse finder sted. Melodramaet får sine steder for meget skrue, men det er småting og skyldes mere Cains forlæg end Todd Haynes’ instruktion.

Menneskeligt spild
Det bliver stadig mere klart, at datteren er et resultat af Mildreds forkælelse. Og guderne skal vide, at Mildred begår fatale fejl.

I serien skaber Todd Haynes klare paralleller mellem 30’ernes og vores dages økonomiske krise. Egoismen, pengebesættelsen og det kyniske menneskelige spild er — dengang som nu — noget værre svineri.

Men frem for alt er Mildred Pierce en underholdende og sært tilfredsstillende lidelseshistorie om en selvopofrende mor, der kommer til at spolere sin datter.

Andet afsnit af i alt fem vises næste mandag aften på Canal+. Serien kan også snart findes på dvd.

Relevante artikler

Nyhed
22. aug. 2010
Simons sørgmodige samtidskritik

Simons sørgmodige samtidskritik

Tema
07. feb. 2007
Hollywood
Amerikansk avantgarde

Amerikansk avantgarde

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten