Tv-seriernes guldalder

Det kan godt være, at film skal ses i biografen, men nogle gange skal de største oplevelser findes på tv.

Brødrene Thorsboes store triumfer på DR — Taxa, Rejseholdet og Krøniken — er blevet fulgt overbevisende op af Søren Sveistrups Forbrydelsen. Nu har Adam Price midlertidigt forladt kødgryderne for at blive hovedforfatter på Borgen, der fortæller historier fra det politiske magtcenter, hvor der utvivlsomt bages rævekager med røg i køkkenet.

Hos TV 2 har man ikke hidtil kunnet matche DR på området. Her satser man nu på Den som dræber, der fokuserer på seriemordere, en forbrydertype, der er som skabt til serier. Det gælder om at forstå forbryderens hensigter og psykologi, men det vigtigste er at tiltrække en million seere.

For serierne er kulturprodukter, hvis værdi ubønhørligt måles i seertal, men det forhindrer ikke, at der ofte venter glimrende kunstneriske oplevelser.

Også i amerikansk tv har det forløbne tiår været frugtbart for tv-serierne, der kan sammenlignes med filmens guldalder i 1930’ernes Hollywood. Blandt højdepunkterne er The Sopranos, Desperate Housewives og ikke mindst kultserien Lost, der har opbygget en parallel verden, som den inkarnerede fanskare foretrækker frem for den virkelige verden.

En af de centrale skikkelser i amerikansk tv-fiktion er David Simon. Han er aktuel med post-Katrina-serien Treme, men mest kendt for The Wire, der tegner et enestående billede af en moderne storby, hvor politikere, politi, mediefolk, narkohandlere og arbejdere interagerer i et sociologisk puslespil.

Man kan undre sig over, at en række af de bedste amerikanske serier bliver ignoreret af de to danske public service-kanaler. Lost kom først på TV Danmark og vises i dag på 6’eren — med reklamer hvert kvarter — ligesom Mad Men og Dexter (og tyveårsjubilaren The Simpsons) må nøjes med TV3 og Treme med Canal+. Andre serier - som Breaking Bad - er kun tilgængelige på dvd. Og atter andre bliver sendt på håbløse tidspunkter. Som da TV 2 sendte The Wire kl. 23 og senere rykkede den til kl. 1 om natten. Hermed blev seerfiaskoen for et af den nyere mediehistories mest markante og komplekse værker en selvopfyldende profeti.