Nyhed
04. juli 2019
Jacksons anklagere sagsøges
Efter den amerikanske tv-premiere på Leaving Neverland medvirkede Wade Robson (tv.) og James Safechuck i Oprah Winfreys tv-program, hvor de fortalte mere om Michael Jacksons angivelige overgreb. Foto | OWN

Jacksons anklagere sagsøges

De to mænd, som i Leaving Neverland beskylder Michael Jackson for pædofile overgreb, bliver sagsøgt af popstjernens fans i Frankrig.

Af Nicki Bruun

Dokumentaren Leaving Neverland skabte ramaskrig, da den i starten af året fik premiere på Sundance-festivalen. Her var Ekkos udsendte blandt verdens første til at se den og tro på de voldsomme anklager.

I filmen beskylder to mænd – Wade Robson og James Safechuck – popmusikeren Michael Jackson for i årevis systematisk at have forgrebet sig på dem, da de var børn.

Dermed er historien dog langt fra slut. En række af Jacksons fangrupper i Frankrig har kastet sig ud i et søgsmål af filmens to medvirkende, skriver nyhedsbureauet AFP.

Overgrebene fandt sted i USA, men i Frankrig er det ulovligt at vanære døde mennesker. Det er den paragraf, som Michael Jacksons fans gør brug af. Tre fangrupper – The Michael Jackson Community, The MJ Street og On the Line – kræver hver et symbolsk beløb på én dollar i erstatning.

Den første høring i sagen finder sted i dag i den franske by Orleans. Og på deres side har sagsøgerne en advokat, der tidligere har haft succes med et andet søgsmål omhandlende Michael Jackson.

Død af medicin
Franske Emmanuel Ludot vandt i 2014 en sag over Michael Jacksons læge Conrad Murray på vegne af fem fans af popstjernen.

De blev tildelt et symbolsk beløb på en dollar hver af retten i Orleans. Retten medgav, at de havde lidt følelsesmæssig skade som følge af Jacksons død i 2009. Musikeren døde som følge af en overdosering medicin ved Murrays hånd, men dommen blev af eksperter set som juridisk tvivlsom, oplyser AFP.

Debatten om Leaving Neverland rasede, da Danmarks Radio i foråret viste den tre timer lange dokumentar herhjemme.

Flere steder i verden stoppede radiostationer med at spille Michael Jacksons musik. Men mange bedyrede også, at musikken vil leve videre, uanset hvad stjernen har eller ikke har gjort, mens han levede.

For eksempel gav en af Ekkos skribenter – Patricia Smollerup – udtryk for, at hun stadig vil danse til Michael Jackson.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro