Nyhed
22. feb. 2019
Michael Jacksons folk sagsøger dokumentar
Michael Jackson optræder med sin populære musik under en koncert i 1992. Sangeren døde i 2009, men han er i disse dage i vælten på grund af dokumentaren Leaving Neverland. Foto | uoplyst

Michael Jacksons folk sagsøger dokumentar

Selskabet HBO er blevet ramt af et søgsmål på 658 millioner kroner efter anklagerne mod musikeren i dokumentaren Leaving Neverland.

Af Nicki Bruun

Dokumentaren Leaving Neverland, hvor to mænd påstår, at Michael Jackson begik overgreb på dem som børn, har mildt sagt vakt stærke reaktioner.

Ekkos anmelder, der så filmen ved verdenspremieren i Sundance, har skrevet, at den overbevisende redegør for, at Jackson begik pædofile overgreb. Imens har en anden Ekko-skribent givet udtryk for, at hun ”stadig vil danse til Michael Jackson”.

Nu kan den ømtålelige sag også få økonomiske konsekvenser.

Boet efter Michael Jackson har nemlig indgivet et søgsmål mod producenten HBO på hele 100 millioner dollars, der svarer til 658 millioner danske kroner.

Det skriver amerikanske medier som Deadline Hollywood, der har gjort det 53 sider lange søgsmål offentligt tilgængeligt.

Ensidig propaganda
Søgsmålet henviser til en aftale fra 1992, hvor HBO ifølge advokaterne for Michael Jacksons bo har skrevet under på ikke at nedværdige popstjernen i forbindelse med en koncertdokumentar.

”HBO brød aftalen om ikke at nedværdige Michael Jackson ved at producere og sælge et ensidet maraton af propaganda for at udnytte en uskyldig mand, der ikke længere er her til at forsvare sig selv,” udtaler advokat Howard Weitzman ifølge Deadline Hollywood.

Mediet skriver også, at Weitzman for over en uge siden sendte et brev til HBO-chef Richard Plepler, hvor advokaten angriber troværdigheden hos anklagerne, Wade Robson og James Safechuck.

”HBO kunne og skulle have sikret, at Leaving Neverland var ordentlig undersøgt, fakta-tjekket og en fair fremstilling. I stedet har de lavet en film, selv om de to hovedpersoner i mange år under ed har fortalt familie, venner og myndigheder, at hr. Jackson ikke gjorde noget upassende mod nogen af dem.”

Desperate forsøg
Udsigten til en retssag får dog ikke HBO til at ryste på hånden.

”Trods de desperate forsøg på at underminere filmen har vores planer ikke ændret sig,” lyder det ifølge Deadline Hollywood i en udtalelse fra HBO.

”Vi viser fortsat den todelte dokumentar Leaving Neverland den 3. og 4. marts (på amerikansk tv, red.). Så vil alle selv få muligheden for at bedømme filmen og beskyldningerne i den.”

I Danmark bliver den fire timer lange film første gang vist i forbindelse med Cph:Dox den 7. marts. Dagen efter bliver dokumentaren tilgængelig på DRTV, hvor den vil ligge tre år frem. DR2 viser første del den 12. marts kl. 20.45 og anden del den 19. marts kl. 20.45.

Michael Jackson døde i 2009 og blev fire år før frifundet i retten for anklager om overgreb på børn. Men sagen om ham ser altså bestemt ikke ud til at være slut.

Trailer: Leaving Neverland

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
15. feb. 2019
Leaving Neverland

Leaving Neverland

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro