Nyhed
03. dec. 2025
Iransk Guldpalmevinder får fængselsdom

65-årige Jafar Panahi er flere gange tørnet sammen med styret i hjemlandet Iran på grund af instruktørens kritiske film. 

Foto | Kacy Bao

Iransk Guldpalmevinder får fængselsdom

Jafar Panahi, som vandt hovedprisen i Cannes med It Was Just an Accident, er blevet idømt et års fængsel og udrejseforbud fra Iran for ”propaganda-aktivitet mod styret”.

Af Frederik Hoff

Et års fængsel, to års udrejseforbud og forbud mod at indgå i politiske eller sociale organisationer. Sådan lyder dommen for Jafar Panahi, der ifølge de iranske myndigheder har gjort sig skyldig i ”propaganda-aktivitet mod styret”.

Det fortæller hans advokat Mostafa Nili på X ifølge mediet Deadline og tilføjer, at han agter at anke sagen.

Den 65-årige instruktør befinder sig allerede i udlandet, hvor han promoverer It Was Just an Accident, som får dansk biografpremiere den 19. februar 2026.

Filmen om en gruppe tidligere politiske fanger, der overvejer at tage hævn over deres torturbøddel, vandt Guldpalmen på årets Cannes-festival. Den er desuden udvalgt som Frankrigs Oscar-kandidat og får fem stjerner i Ekko #99.

Det er langt fra første gang, at Jafar Panahi er havnet i problemer med hjemlandets præstestyre.

I 2022 blev han arresteret for at spørge ind til arrestationen af instruktørkollegerne Mohammad Rasoulof og Mostafa Al-Ahmad. Han blev dog løsladt efter 48 timers sultestrejke.

Allerede i 2010 blev han idømt rejseforbud og forbud imod at lave film i forbindelse, dels med hans udtalelser om staten, dels med hans kritiske film om Iran.

Han har flere gange trodset forbuddet mod at lave film, blandt andet med dokumentaren This is Not a Film, som i 2011 blev smuglet ud af landet og videre til Cannes-festivalen.

Vil Panahi vende tilbage?
Jafar Panahi vandt i forgårs en manuskriptpris ved Gotham Independent Film Awards i New York, og ifølge Deadline kommenterede han i sin tale indirekte på konflikten med Den Islamiske Republik Iran.

”Jeg håber, at denne dedikation kan betragtes som en lille hyldest til alle filmskabere, der er blevet berøvet retten til at se og blive set, men som alligevel fortsætter med at skabe og eksistere,” sagde han.

Det er endnu uvist, om Jafar Panahi har tænkt sig at vende hjem til Iran, som han i så fald vil have forbud mod at forlade igen.

Til Financial Times har han for få dage siden sagt, at han nægter at bo uden for Iran, selv om han af en ældre eksiliraner er blevet rådet til at blive i udlandet.

”Jeg han ikke tilpasse mig til noget andet sted. Og jeg sagde, at hun ikke skulle bekymre sig, for hvad vil myndighederne gøre, som de ikke allerede har gjort?”

Hård flugt fra Iran
I 2023 valgte Mohammad Rasoulof, som også flere gange er dømt for sine styrekritiske film, at flygte ud af Iran, kort før han deltog i Cannes-festivalen med Frøet fra det hellige figentræ.

I Ekko #98 fortæller han om at lave sin film i hemmelighed og den hårde flugt fra Iran til Tyskland.

”Der var øjeblikke, hvor jeg var overvældet af frygt og følte mig afgrunden nær, men i andre følte jeg mig omgivet af venner. Mennesker, der smuglede mig ud af landet, hjalp mig og støttede mig på min rejse,” siger han til Ekko.

Trailer: It Was Just an Accident

Relevante artikler

Cannes 2025
25. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro