Nyhed
17. mar. 2013
Iran vil sagsøge Afflecks Oscar-vinder
Kunstnerisk frihed eller fornærmelse? Ben Afflecks Oscar-vinder Argo har fået de iranske myndigheder til at sprutte af raseri. Foto | Rodrigo Prieto

Iran vil sagsøge Afflecks Oscar-vinder

Iranske myndigheder har hyret fransk stjerneadvokat for at lægge sag an mod folkene bag Argo.

Af Lise Ulrich

At Hollywoods udlægninger af historiske begivenheder ofte får et umiskendeligt patriotisk tvist, kan efterhånden ikke komme bag på nogen. 

Alligevel har skuespiller og instruktør Ben Afflecks Oscar-vindende Argo sat sindene i kog i Iran, hvor myndighederne stejler over, hvad de på nationalt tv kalder filmens “urealistiske portræt” af landet under den iranske revolution i 1979. 

Og nu planlægger man at tage retslige skridt. 

Onde hensigter
Argo fortæller historien om, hvordan det i 1979 lykkedes seks amerikanske ambassademedarbejdere at flygte ud af Iran under dække af at være med i en canadisk filmproduktion. 

52 amerikanere blev holdt som gidsler i 444 dage i Teheran under revolutionen, der markerede Irans overgang fra et mere vestligt orienteret monarki til en islamisk republik under ledelse af Ayatollah Khomeini. 

Argo er blevet forbudt i Iran, og visninger af filmen kan således straffes med fængsel. 

Ifølge Theweek.com har den iranske kulturminister Mohammad Hosseini kaldt Argo for en ”stødende film” drevet af ”onde hensigter”, og den iranske tv-kanal Press TV beskriver Ben Afflecks Oscar-vinder som en ”Iran-fjendtlig amerikansk film, der har til hensigt at portrættere iranere som overfølsomme, irrationelle, vanvittige og djævelske, mens CIA-agenterne fremstår som patriotiske helte.” 

Stjerneadvokat vil forsvare Iran
I januar i år meddelte den iranske instruktør Ataollah Salmanian, at han arbejder på et statsfinansieret modspil til Argo med titlen The General Staff, og tidligere i denne uge satte Iran yderligere trumf på sin anti-Argo-kampagne, da myndighederne hyrede den franske stjerneadvokat Isabelle Coutant-Peyre med henblik på at sagsøge folkene bag Hollywood-succesen. 

”Jeg vil forsvare Iran mod film som Argo, der bliver produceret af Hollywood for at forvrænge Irans image,” sagde Isabelle Coutant-Peyre i en offentlig udtalelse om sagen ifølge nyhedsbureauet Associated Press i Teheran. 

Coutant-Peyre er kendt for tidligere at have forsvaret terroristen Carlos The Jackal. 

Affleck: Et skulderklap
Ben Affleck har taget den iranske furore med ophøjet ro, siden han tidligere på året fik nys om Ataollah Salmanian planlagte mod-film. 

”Iran er en slags stalinistisk regime, der undertrykker en nation fuld af millioner af fantastiske mennesker. Så at dette stalinistiske regime nu føler behov for at gøre gengæld (for Argo, red.), tager jeg som et kæmpe skulderklap,” sagde han til The Hollywood Reporter. 

Iran vandt i 2012 landets første Oscar for Asghar Farhadis Nader & Simin – en separation. En måned inden prisuddelingen i Los Angeles havde iranske myndigheder imidlertid beordret opløsningen af House of Cinema. Det var en selvstændig gruppe af iranske filmmagere, der havde eksisteret i tyve år, og som talte nogle af Irans dygtigste filmfolk, deriblandt Farhadi.

Relevante artikler

Nyhed
25. feb. 2013
Oscar
Oscar sang sig selv ihjel

Oscar sang sig selv ihjel

Nyhed
14. jan. 2013
Affleck tog hævn ved Golden Globes

Affleck tog hævn ved Golden Globes

Biografanmeldelse
07. nov. 2012
Operation Argo

Operation Argo

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro