Nyhed
16. mar. 2012
Ingen hædersfest til Oscar-vinder
Ashgar Farhardi Foto | Uoplyst

Ingen hædersfest til Oscar-vinder

De iranske myndigheder vil ikke tillade to prominente filmorganisationer at fejre Asghar Farhadis Oscar-triumf med Nader og Simin – en separation.

Af Christina Nejsig

Bedst som man troede, at det iranske regime var stolt af at have vundet en Oscar med Asghar Farhadis Nader og Simin – en separation, har piben fået en anden lyd.

To af Irans mest prominente filmorganisationer, instruktørerne og producernes foreninger, havde forberedt en fest til ære for Farhadi.

Men ifølge Iranian Labor News Agency kan arrangørerne ikke få den tilladelse fra myndighederne, som ethvert offentligt arrangement kræver i Iran.

”Vores intentioner var helt enkelt at sige tak til Asghar Farhadi for det store resultat, han har givet Iran og iransk filmkultur,” skriver arrangørerne ifølge The Guardian til Fahardi.

”Men de kulturelle tilsynsførende lod os ikke gennemføre arrangementet. Vi beklager dette dybt.”

Symbolsk sejr over Israel
Irans ledere kunne ellers glæde sig over, at Nader og Simin vandt Oscar’en over blandt andet den israelske Footnote, som også var nomineret i kategorien ”bedste ikke-engelsksprogede film”.

Men det er øjensynlig faldet magthaverne for brystet, at filmen viser en mor, der ønsker at forlade Iran, fordi hun ikke mener, at landet kan tilbyde hendes datter en ordentlig fremtid.

”Det beskidte billede, som Nader og Simin tegner af vores samfund, er det, Vesten ønsker at se,” har forfatteren Masoud Ferasati sagt i et tv-interview.

Forbud mod at filme

The Guardian tilføjer, at Asghar Farhadi tidligere har været i regimets søgelys.

I september 2010 fik han således forbud mod at optage Nader og Simin, fordi han havde udtrykt sin støtte til instruktør-kollegerne Jafar Panahi og Mohsen Makhmalbaf, som er henholdsvis fængslet og drevet i eksil.

Først da Farhadi undskyldte, fik han lov til at genoptage sit arbejde.

I sin Oscar-takketale fremhævede han sit lands fredelige kultur i en tid med ”krig, trusler og aggression”.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro