Cannes 2026
19. maj 2026
Ikke noget at grine af

Amerikanske Sebastian Stan havde den alvorlige mine på til pressemødet om Fjord sammen med instruktøren Cristian Mungiu og medskuespilleren Renate Reinsve. 

Foto | Imago

Trump-skuespiller: Ikke noget at grine af

Sebastian Stan er bekymret for Donald Trumps tiltagende pres på medierne og oplevede det selv, da han spillede præsidenten i The Apprentice, fortalte han til Cannes-pressemødet om Fjord.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Rumænske Cristian Mungius Fjord om en religiøs familie i Norge var fra start en af Cannes-festivalens mest hypede film.

Ikke kun på grund den tidligere Guldpalmevindede instruktør, men også skuespillerne, den norske stjerne fra Verdens værste menneske og Affektionsværdi, Renate Reinsve, og amerikaneren Sebastian Stan.

På festivalen i 2024 troppede sidstnævnte op i rollen som en ung Donald Trump i dansk-iranske Ali Abbasis The Apprentice. Trump – der dengang var mellem præsidentskaber – truede med søgsmål og svinede filmen til.

Ved dagens pressemøde for Fjord blev skuespilleren spurgt ind til præsidenten, der ikke har skruet ned for sin mediehidsighed her i sin anden præsidentperiode. Først blev der grinet i rummet, men det stoppede, da Sebastian Stan svarede med alvor i stemmen.

”Det er ikke noget at grine af, hvis jeg skal være ærlig. Det er en virkelig slem situation, og når man kigger på, hvad der sker – konsolideringen af medierne, censur, trusler og de tilsyneladende uendelige søgsmål, som ikke fører nogen steder hen – så taler det sit tydelige sprog,” sagde han.

Usikre på premiere
I 2024 lød Ali Abbasi relativt skråsikker, da han til pressemødet for The Apprentice deklarerede, at ”alle taler om Trump, der sagsøger mange mennesker. De taler ikke om succesraten”.

I et stort interview i Ekko #97 samme år kalder han Trump ustabil og inkompetent. ”Han ville ikke kunne drive en 7-Eleven”.

Sebastian Stan forklarer dog til pressemødet i dag, at presset fra Trump allerede i 2024 betød, at holdet tre dage før premieren var usikre på, om The Apprentice ville blive vist i Cannes.

”Så nu er der mere opmærksomhed på filmen, og jeg tror, den vil forblive relevant. Vi gik igennem alt det her, længe før Jimmy Kimmel og Stephen Colbert oplevede det samme. Jeg ville ønske, det ikke var sådan.”

Skuespilleren referer til Stephen Colbert, der med sit talkshow The Late Show er en højlydt kritiker af Donald Trump, som ofte har opfordret til at lukke showes. Om to dage sendes det sidste afsnit.

Jimmy Kimmel Live! blev sidste år lukket – dog kun i få dage – i forbindelse med en joke, værten fortalte om den skuddræbte højreaktivist Charlie Kirk, tilsyneladende efter pres fra Trumps stab.

I april i år beskyldte præsidenten og hans kone Melania Trump talkshowværten for at opfordre til et attentatforsøg mod dem med en vittighed, der eller ifølge Kimmel kun gik på deres aldersforskel.

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for nittende gang Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos stjernebarometer.

Årets festival løber fra 12. til 23. maj.

Relevante artikler

festivalanmeldelse
20. maj 2024
The Apprentice

The Apprentice

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro